Derfor skal du dække dit spejl på badeværelset med barberskum

Henrik Rothenbücher

73 uger siden

|

30/07/2023
Bolig
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du har et spejl på badeværelset, bør du skynde dig ud og købe noget barberskum.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alle mennesker kender det. 

Man har lige taget et dejligt varmt brusebad, og efter man har tørret sig og vil sætte hår eller lign., hvor man skal bruge spejlet, støder man på et problem.

Spejlet er fuldstændig dugget, og man kan ikke se noget som helst. 

Det er irriterende, og hvis man åbner vinduet for at lukke dampen ud, går der ofte længe, før spejlet er helt synligt, men heldigvis findes der en simpel måde helt at undgå dette problem på. 

Du skal bare dække spejlet med barberskum. 

Det lyder måske skørt, men hvis man dækker spejlet med barberskum og fjerner skummet igen, kan spejlet angiveligt ikke dugge til. 

Det virker endda flere gange, og hvis det stopper med at virke, skal man blot give spejlet en ny omgang barberskum. 

Tricket virker også på for eksempel bakspejlet eller forruden i bilen. 

Derfor dugger spejlet efter et varmt bad

Det varme vand fra bruseren får luften i badeværelset til at stige i temperatur, og varm luft kan indeholde mere vand, end kold luft kan.

Når den varme luft rammer det kolde spejl på badeværelsesvæggen og bliver kølet ned, kan det derfor ikke "opbevare" så meget vand, som det kunne lige før.

Dét er faktisk den simple årsag til, at luften er nødt til at "efterlade" noget af vandet som dug på spejlet.