Mudderskred dræber 13 i dansk ferieparadis

Mathias Madsen

17 uger siden

|

25/08/2024
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
13 personer er søndag omkommet i et mudderskred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Thailand er én af verdens mest besøgte turistdestinationer, og danskerne er også vilde med det varme og eksotiske land i Sydøstasien, som i sandhed er et dansk ferieparadis.

Særligt landets bountyøer i syd såsom Koh Samui, Phi Phi og Phuket er populære, men på sidstnævnte fandt en frygtelig naturkatastrofe sted for kort tid siden.

Det skriver Reuters.

Tidligere på dagen meldte de lokale myndigheder således ud, at et alvorligt mudderskred havde fundet sted på den populære ferieø.

Under mudderskredet var adskillige mennesker blevet begravet, og 13 havde mistet livet. Yderligere 20 blev såret, og mudderskredet skadede desuden 209 huse.

Siden mudderskredet har oprydnings- og redningsarbejdet været i gang, men de lokale myndigheder afbrød for kort tid siden redningsarbejdet og indstillede alt håb om at finde flere overlevende.

Voldsom regn

Mudderskredet skete i nærheden af 'Big Buddha', som er en 45 meter høj Buddha-statue lavet af cement og beklædt med burmesisk marmor, og årsagen til mudderskredet var voldsom regn, som har stået på i en uges tid.

Statuen er populær blandt turister, men det var primært asiatiske arbejdere, som omkom i mudderskreds-ulykken. Ifølge Reuters var ni af de omkomne således migrantarbejdere fra Myanmar, to af dem var lokale thaiere, og to var turister fra Rusland.

Ifølge den lokale guvernør vil oprydningsarbejdet efter mudderskredet stå på i "noget tid," og i skrivende stund har myndighederne også travlt med at kontakte de pårørende til de omkomne og de relevante ambassader. Ikke alle pårørende er underrettet endnu.

Thailand modtager hvert år et tocifret millionantal turister, og hundredetusindvis af disse er danskere, som primært rejser til landets hovedstad Bangkok, eller til de lækre øer mod syd; herunder Phuket.