Mand stjæler og halshugger høne fra familie i Brovst: Da de konfronterer ham, trækker han sit våben

Ninna Andreasen

402 uger siden

|

04/04/2017
112
En borger i Brovst ringede i aftes til politiet. Vedkommende havde set en mand forlade sin grund med en sæk over skulderen. Familien kiggede i hønsehuset. Her manglede en høne. De satte sig for at finde manden, men han var ikke klar til at overgive sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klokken 21 mandag aften fik politiet en anmeldelse fra en borger i Brovst i Nordjylland. Vedkommende havde set en mandsperson på sin grund. Han havde forladt stedet med en sæk over skulderen.

Et kontrolbesøg i hønsehuset viste, at der manglede en høne. Borgeren kontaktede både politiet og nogle familiemedlemmer.

Familiemedlemmerne kørte derefter ud for at lede efter hønsetyven. Cirka en kilometer fra gerningsstedet var der gevinst. Det lykkedes familien at tilbageholde tyven, indtil politiet nåede frem – men han gav sig ikke uden kamp.

Undervejs forsøgte han at gøre sig fri af familiens greb ved at bruge en peberspray. Det havde han dog ikke større held med.

Politiet ankom, og hønsetyven blev anholdt. Han blev sigtet for tyveri, overtrædelse af våbenloven og vold.

Desværre stod hønen ikke til at redde. Den havde nemlig mistet hovedet.