Mand brød ind i stald - mistænkt for sex med hest

Kristine Bugbee

412 uger siden

|

29/01/2017
112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
En svensk hesteejer slog alarm natten til lørdag, efter at hun opdagede en fremmed mand på sin rideskole. Han er nu mistænkt for seksuel omgang med en hest.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Episoden fandt sted på en rideskole i byen Upplands Väsby nord for Stockholm natten til lørdag. 

Manden brød ind i en stald på Väsby Rideskole klokken 02.30 mellem fredag og lørdag, og han er nu mistænkt for at have mishandlet en hest i stalden seksuelt. Det skriver Expressen

- En hesteejer befandt sig på rideskolen sent for at tage sig af en syg hest. Jeg ved ikke, om hun så episoden, men hun så en fremmed mand i stalden og alarmerede politiet, fortæller Johanna Taylor fra politiet i Sollentuna til Expressen. 

Politiet rykkede efterfølgende ud til stedet, og det lykkedes at pågribe og anholde manden, som var fuld.

Hun tilføjer, at sagen nu bliver undersøgt nærmere, fordi man har mistanke om, at der foregik en form for samleje med én af hestene i stalden. 

Politiet oplyser, at den mistænkte person er en mand i 30'erne, som var påvirket af alkohol, da han brød ind. Han blev pågrebet af politiet på stedet, men blev senere løsladt efter en afhøring. Han er nu sigtet i sagen.

- Han er mistænkt for samleje med dyr og ulovlig indtrængen, siger Johanna Taylor og tilføjer, at hun ikke ønsker at fortælle, hvordan manden forholder sig til anklagerne.

Väsby Rideskole har efter den ubehagelige hændelse delt en advarsel på Facebook, hvor andre rideskoler og hesteejere opfordres til at være opmærksomme på deres stalde. 

- Det er meget ubehageligt. Man tror ikke, det kan være rigtigt, at nogen kan finde på at forulempe uskyldige dyr, siger Anna Agren, leder af den berørte rideskole, til Expressen.

Hun tilføjer, at hesten er blevet undersøgt af en dyrlæge, og at den ikke er skadet fysisk. 

Se opslaget fra Väsby Rideskole herunder.

Læs også den rørende historie, om et alarmopkald der førte til en ubehagelig opdagelse: Politi kaldt ud til skov efter mystisk opdagelse - da de lyner teltet op, får de ondt i hjertet.