Kvinder holdt offer nede, så ven kunne voldtage hende

Sol Stoffregen

430 uger siden

|

23/09/2016
112
- Det var et forfærdeligt overfald på ung kvinde, som forståelig nok har ramt hende ekstremt hårdt, lyder det fra politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Britisk politi har sat alle ressourcer af til at efterforske en grum sag, der får hårene til at rejse sig. Tre personer efterlyses i sagen, skriver den britiske avis Metro.

Onsdag nat blev en 18-årig kvinde uden varsel slået i jorden på en central gade i Manchester af en mand, der havde to kvinder med sig. 

Først frarøvede de den unge kvinde hendes mobiltelefon og hendes penge, siden holdt de to kvinder det 18-årige offer nede, mens manden voldtog hende.

De tre gerningsmænd/-kvinder løb efterfølgende fra stedet.

Politiet i Manchester ser med meget stor alvor på sagen. 

- Det var et forfærdeligt overfald på ung kvinde, som forståelig nok har ramt hende ekstremt hårdt, siger kriminalinspektør fra specialenigheden for alvorlige seksuelle forbrydelser, Dave Moores og tilføjer:

- Vi sørger for at støtte hende med specialuddannede betjente og har sat en fuld efterforskning i gang.   

Beskrivelsen af de tre efterlyste forbrydere lyder:

- Kvinde, ca. 18 år, blandet race, spinkel bygget og med hestehale. 

- Kvinde, i starten af 20’erne, blandet race og med en meget sjusket hestehale.

- Mand, hvis, i starten af 20’erne, glatbarberet i ansigtet og bar sportstøj. 

Politiet beder alle, der har set noget, eller som kan genkende de tre overfaldsmænd/-kvinder om at henvende sig.