1.G-elev død under tragiske omstændigheder: Elever og gymnasium er dybt berørte

Ninna Andreasen

421 uger siden

|

28/11/2016
112
I morges blev flaget sat på halv på Nærum Gymnasium efter den tragiske ulykke i weekenden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag morgen blev en 1.G-elev fra Nærum Gymnasium fundet død på gymnasiets område.

Han var kun iført t-shirt, sko og bukser og blev fundet lidt før kl. 8. Politiets umiddelbare teori er, at drengen er død af en kombination af alkohol og kulde. Det skriver Ekstra Bladet

-  Alle elever og skolen i det hele taget er dybt berørte af situationen. Vi har derfor gjort alt, hvad vi kan i dag for at støtte familien og kammeraterne til vores afdøde elev, siger rektor fra Nærum Gymnasium, Niels Hjølund Pedersen.

Politiet kontaktede søndag rektoren, efter eleven blev fundet af eleven på skolens område. Myndighederne skulle undersøge stedet.

Der har ikke været fest eller et arrangement på skolen lørdag. Den unge elev havde været til privatfest i Virum. Hvad der gik galt på hjemturen, er fortsat en gåde. Intet tyder dog indtil videre på, at der er sket en forbrydelse.

Efter eleven blev fundet, blev han kørt på hospitalet. Her blev han erklæret død. 

Der er stillet vejledere og psykologer til rådighed til skolens elever.

Drengen bliver nu obduceret for endeligt at fastslå dødsårsagen, men intet indtil videre tyder som sagt på, at han er offer for en forbrydelse.