Denne artikel indeholder affiliate links.
For det meste er “blodpropper” en god ting. Når du eksempelvis skærer dig, har du brug for, at blodet koagulere og dermed stopper blødningen, så du ikke mister for meget blod.
Men desværre findes der jo også farlige blodpropper, som lige modsat sætter dit liv i fare. En blodprop inde i kroppen kan virke som en trafikprop, der forhindrer blodet i at flyde til lemmer og organer.
Sundhedsmagasinet Prevention har samlet en liste over advarselstegn, som man bør være opmærksom på, kan tyde på, at man er ramt af den dårlige slags. Det er vigtigt at kende symptomerne, for der skal hurtig behandling til.
Liste: Symptomer på blodprop
1. Hævelse
Et hævet ben eller en hævet arm er et af de mest almindelige tegn på en blodprop.
Proppen forhindrer blodgennemstrømningen til benet eller armen, hvilket fører til hævelse. Det er almindeligt at overse dette symptom, fordi mange får hævede lemmer, hvis de eksempelvis flyver eller sidder stille i en længere periode.
Du bør være opmærksom, hvis hævelsen sker hurtigt. Især hvis det også medfører smerte.
2. Smerter i arm eller ben
Normalt er der flere symptomer, når man får en blodprop, men ind imellem kan symptomer komme alene.
Desværre kan smerter fra en blodprop let blive forvekslet med smerter fra muskelkramper eller en forstrækning. Det kan føre til, at blodproppen ikke bliver diagnosticeret, og det er særligt farligt.
Hvis man har en blodprop i benet, kommer smerten ofte, når man går eller flekser sin fod opad.
Det kan være en god idé at få lægen til at kigge på det. Især hvis huden omkring stedet er varmt eller misfarvet.
3. Røde striber på huden
Et blåt mærke er en slags blodprop, men ikke en type, der er farlig. Man kan ikke se en rigtig blodprop. Men der kan være misfarvning af huden.
Det vil dog oftere være mere rødligt en blåt eller lilla. En blodprop fører til lange, røde striber langs blodårer eller vener. Hvis det er i benet eller armen, vil det også føles varmt.
4. Smerter i brystet
At have smerter i brystet kan få én til at tro, at man er ved at få et hjerteanfald. Det kan dog også være en blodprop.
Både en blodprop i hjertet og et hjerteanfald kan have sammenfaldende symptomer. Men en blodprop vil føles mere som en skarp, stikkende smerte. Det føles værre, når man tager en dyb indånding.
Smerter ved et hjerteanfald stråler oftere ud i den øvre del af kroppen omkring skuldre, hals/nakke og kæbe. Smerte ved en blodprop i hjertet bliver værre og værre for hver gang man trækker vejret. I så fald skal man straks komme på skadestuen eller ringe efter en ambulance.
5. Åndenød eller hjertebanken
En blodprop i lungen påvirker optagningen af ilt i kroppen. Når iltniveauet er lavt, vil hjertet forsøge at overkompensere ved at pumpe blodet hurtigere rundt.
Hvis man samtidig har problemer med at trække vejret, er det et tegn på, at noget er galt. Man kan også føle sig svimmel eller måske endda besvime.
6. Uventet hoste
Hvis du ikke kan holde op med at hoste og også har åndenød, hjertebanken og måske smerter i brystet, er det værd at blive bekymret.
Det vil være en tør hoste, men nogle gange kan man kaste slim og/eller blod op. Hvis man er i tvivl, bør man straks kontakte lægen eller tage direkte på skadestuen.
LÆS OGSÅ: Stikkende smerte under ribbenene i højre side
Boost dit vægttab
(Dette er affiliate links)
Jeg vil gerne tabe mig med...
- Afrikansk mango
- Arabiske kaffebønner
- Grøn kaffe
- Hindbær ketoner
- Æblecidereddike