Når du skal til jobsamtale, så afhænger meget af det førstehåndsindtryk, du giver. Det skriver Metro.
Derfor vælger de fleste jobsøgene at klæde sig præsentabelt på, give et ordenligt håndtryk og virke engageret, positiv og imødekommende.
Omvendt er der også ting, men ikke bør gøre – så som at stjæle din potentielt kommendes chefs pung.
Det var imidlertid hvad japanske Shogo Takeda valgte at foretage sig, da han var til jobsamtale hos en virksomhed, der står for at vedligeholde elevatorer.
Det var ellers lykkes den 24-årige japaner at komme til samtale med virksomhedens direktør, men da chefen et øjeblik under samtalen forlod rummet, valgte Shogo Takeda at stikke hånden i direktørens taske og nuppe hans pung.
Efter samtalen opdagede chefen, at hans tegnebog var forsvundet, og siden der kun havde været ham og Shogo Takeda til steder, så var det ikke svært at regne ud, hvor pungen med over 3000 kroner i kontanter, var blevet af.
Da Shogo Takeda ovenikøbet havde efterladt alle sine kontaktoplysninger i forbindelse med samtalten, var han ikke svær for politiet at finde.
- Jeg vil gerne arbejde for virksomheden, men da jeg ikke har et job, havde jeg brug for pengene, forklarede Shogo Takeda efterfølgende.
Vi behøver vil ikke nævne, at den tyvagtige japaner ikke fik jobbet?