Det sker desværre engang imellem, at folk bliver kørt ned af et tog.
Det kan enten være et bevidst forsøg på selvmord, fordi man er for fuld til at opdage, at man går på togskinner, eller måske fordi man simpelthen snubler ud på skinnerne lige i det, der kommer et tog.
Argentinske Candela oplevede forleden ifølge The Sun at falde ud på skinnerne, netop da der ankom et tog, men det var ikke fordi hun snublede.
Foto: YouTube / The Sun
Den uheldige kvindes ulykke blev foreviget af et overvågningskamera på stationen i Buenas Aires, og her kan man se, hvordan kvinder simpelthen besvimer på perronen, vælter ud på skinnerne og falder ind under det tog, som netop er ved at køre ind på stationen.
Foto: YouTube / The Sun
Ud fra beskrivelsen af videoen lyder det ikke til, at den har en lykkelig slutning, men utroligt nok kan man senere i videoen se, at folk på stationen formår at hive kvinden op fra skinnerne igen - i live og tilsyneladende forholdsvis uskadt!
Foto: YouTube / The Sun
Se videoen herunder:
Det er tydeligt at se på de tilstedeværende, at de frygter det værste, da Candela falder ned under toget, men hun var i stand til at blive fragtet væk fra området i en kørestol, hvorefter hun blev hentet af en ambulance, og hun er nu erklæret uden for livsfare.
Siden da har hun selv set overvågningsvideoen, og hun har beskrevet hændelsen som at blive "genfødt."
Til en argentinsk tv-station har hun udtalt:
"Jeg led af et pludselig fald i mit blodtryk og besvimede. Jeg prøvede at advarede personen foran mig, men kan ikke huske andet - selv øjeblikket hvor jeg ramte toget. Jeg forstår ikke, hvordan jeg stadig er i live. Jeg prøver stadig at forstå det hele."
Et vidne fra togstationen er enig i Candelas opfattelse af situationen som en genfødsel, og hun har således udtalt: "Denne pige er blevet genfødt. Det er et mirakel. Vi ventede på toget, og pludselig faldt hun ned på skinnerne. Utroligt nok var det bare en forskrækkelse."