Ung mand deler akavede billeder: Nu griner hele nettet af hans togtur

Ane Sørensen

420 uger siden

|

06/12/2016
Viralt
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Euan McMillan kom helt tæt på en af sine medpassagerer, da han kørte i tog sidste uge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste fredag tog britiske Euan McMillan en såkaldt selfie, som nu er gået viralt på nettet. På billedet ser man ham i et tog i Glasgow med en fremmed kvinde, der sover med hovedet hvilende på hans skulder.

Det skriver Mirror.

Foto: Twitter

Bagefter tog 20-årige Euan McMillan endnu et selvportræt. Her kan man se, hvordan kvindens hoved falder ned fra hans skulder og lander på hans bryst.

Foto: Twitter

- Er der nogen, der vil hente deres mor? Har sovet på mig i 15 minutter i toget.

Sådan skrev Euan McMillan til sine billeder, da han efterfølgende delte dem begge på det sociale medie Twitter.

- Jeg kunne ikke tro det. Hun var omkring 45. Hendes venner tillod det bare, som om, det var normalt. Jeg sagde aldrig noget, fortæller Euan McMillan i et andet tweet.

Noget tyder på, at der var ret mange, der kunne se det humoristiske i den akavede situation og måske endda relatere til Euan McMillans oplevelse.

Hans selfies har nemlig fået mere end 18.000 likes og retweets og masser af kommentarer fra brugerne på det populære medie.