Udlejer fra helvede: Her er de vilde krav til en ny lejer

Henrik Rothenbücher

123 uger siden

|

10/08/2022
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Ikke alle udlejere har lempelige krav til deres lejere. Det er denne udlejer et godt eksempel på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man ønsker at leje et værelse hos nogen, er det en god idé at undersøge, hvilke krav, de stiller til deres lejere og bofæller. Det er nemlig ikke alle, der er lige imødekommende på dette punkt.

Hvis du troede, at din bofælle var streng, så får du sandsynligvis et andet syn på sagen, når du ser, hvilke krav denne udlejer stiller til sine bofæller.

Tidligere på ugen blev et skærmbillede af en nærmest skandaløs boligannonce delt på Reddit, hvor folk var hurtige til at reagere på de urimelige krav. Det skriver The Sun.

Én ting er, at man skal betale 8.300 kr. for et værelse i den lille by North Manchester i Indiana, så må man også acceptere, at man ikke må se fjernsyn efter kl. 21.30. Dertil er udlejer veganer, og derfor er der et klart forbud mod kød i hjemmet.

"Jeg har et værelse til leje. I min lejlighed. Det er en treværelses lejlighed," står der i annoncen.

"Lejen inkluderer kun et soveværelse. Du vil have adgang til badeværelset, men du må ikke bade efter kl. 20. Du må bruge mit køkken, men du skal rydde op efter dig selv."

"Du skal have dit eget toiletpapir, og du skal sørge for din egen sæbe og shampoo. Du skal købe din egen mad."

Foto: Reddit

Foruden tv-forbuddet, må lejeren heller ikke lytte til musik om aftenen. Vil man have internet på sit værelse, skal man betale yderligere 475 kroner.

"Ugentlige værelsesinspektioner vil blive foretaget for at sikre, at du har gjort rent," skriver udlejeren også.

Og selvom det er forholdsvis udbredt blandt udlejere, at de ikke tillader kæledyr, har denne udlejer praktisk talt indskrevet et forbud til lejeren om også at have gæster.

"Hvis du skal have selskab, skal de hele tiden blive på dit værelse. De får ikke lov til at bruge badeværelset. Dette er mit hus - ikke dit. Du skal følge alle regler!"

Ikke så overraskende, var det ikke just pæne ord, der var at finde om udlejeren på Reddit, hvor størstedelen gav udtryk for, at de var forbløffede over at læse boligannoncen.

"Jeg er ked af det på vegne af alle, der er desperate nok til at bo her," skriver en, mens en anden skriver: "Alt dette for kun 8.300 kroner om måneden? Åh Gud, hvor skriver jeg mig op?"