Sygeplejersken får en sær fornemmelse af patient – da hun siger hendes navn, forstår hun hvorfor

Sætningen 'verden er lille' bruges ofte om de situationer, hvor man på forunderlig vis møder en ven eller bekendt et sted, hvor man allermindst regner med at se vedkommende.

Tilbage i 1980'erne var en lille pige ved navn Nicole Krahn med jævne mellemrum patient på et børnehospital i delstaten Wisconsin i det nordlige USA.

Pigen var ofte at finde på sygehuset, da hun fra fødsel af havde problemer med tarmene, der havde snoet sig sammen i den lille krop med det mørke hår på toppen af.

Sygeplejersken Lynn Bartos var den, der altid tog sig af lille Nicole Krahn, når hun var indlagt på hospitalet.

Båndet mellem dem var stærkt, og i 1988 blev de fotograferet sammen i forbindelse til en artikel i et fagblad for de hvidklædte sygeplejersker:

Med tiden blev der længere og længere mellem Nicole Krahns indlæggelser på sygehuset, da pilen pegede i den rigtige retning for pigens helbred.

På et tidspunkt blev Lynn Bartos overført til et andet sygehus i staten, og dermed var båndet mellem de to brudt.

Den i dag 72-årige Lynn Bartos efterlod dog et særdeles positivt indtryk hos Nicole Krahn, der drømte om selv at blive sygeplejerske en skønne dag.

Drømmen fra barndommen blev senere til virkelighed – i dag er Nicole Krahn 37 år og arbejder som sygeplejerske.

I to år har hun haft sin faste arbejdsgang på Froedtert & the Medical College of Wisconsin, hvor man med få ugers mellemrum får besøg af en ældre kvinde, der modtager behandling for leddegigt.

På den måde kom Nicole Krahn i sommers til at tale med patienten, der forklarede, at hun selv var sygeplejerske.

Hun sagde, at hun engang arbejdede på et børnehospital, og sådan begyndte brikkerne at falde på plads.

"Nini," spurgte Lynn Bartos med henvisning til det kælenavn, som hun gav den nu voksne kvinde for over 25 år siden.

"Min gud, ja," svarede Nicole Krahn.

Måbende stod de ansigt til ansigt igen, og nu var rollerne byttet rundt; Nicole Krahn skulle tage sig af den ældre patient. Det skriver LittleThings. 

"Når man når min alder, så begynder man at se tilbage og tænke: 'Var alt mit arbejde til nogen nytte? Gjorde det en forskel?" forklarer Lynn Bartos og fortsætter:

"Mit arbejde betød noget, og nu er der en person, der kan følge i mine og andre af ældre sygeplejerskers fodspor, når vi når pensionsalderen," siger Lynn Bartos.