Nu afgøres Christian Eriksens skæbne

Nicolai Busekist

176 uger siden

|

03/08/2021
Fodbold
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den danske landsholdsspiller er på vej til Milano, hvor hans skæbne vil blive afgjort

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 12. juni faldt Christian Eriksen om på banen i Parken med et hjertestop. Siden da har han fokuseret på at komme sig ovenpå den forfærdelige episode.

Nu er der dog forlydender om, at han er på vej til Milano, hvor hans fremtid skal afgøres. Det skriver italienske Gazetta dello Sport ifølge Fodbold.dk.

Den 29-årige stjerne har på Rigshospitalet fået indopereret en ICD-enhed, der har til formål at sikre, at han ikke rammes af et hjertestop igen. Det er livreddende indgreb, som dog kan sætte en stopper for hans karriere i italiensk fodbold.

Til dagligt spiller Christian Eriksen i Inter, som spiller i den bedste italienske række, Serie A. Derfor er han underlagt reglerne fra Federazione Italiana Giuoco Calcio (FIGC), som er det italienske fodboldforbund.

I 2017 indførte de en regel om, at det ikke længere ville være tilladt at spille professionel fodbold i Italien, hvis man har en pacemaker indopereret.

Derfor er det usandsynligt, at Christian Eriksen kan genoptage karrieren i Inter. Alligevel skriver Gazetta dello Sport, at det er uvist, hvad fremtiden byder på for den danske landsholdsspiller.

Ifølge det italienske medie er det planen, at han først og fremmest skal gennemgå en række yderligere undersøgelser i Milano. Uanset udfaldet af disse undersøgelser, slår reglerne dog fast, at han ikke kan fortsætte sin karriere i Italien med en pacemaker.

Mediet skriver desuden, at Eriksen har en række muligheder at vælge mellem. Han kan ikke fortsætte sin karriere i Italien, men han kan vende tilbage til Holland, hvor han tidligere har spillet for Ajax. Her er der nemlig ikke restriktioner mod brug af en ICD-enhed, han har fået indopereret.

Beslutter han sig i stedet for at indstille karrieren, er dette naturligvis også muligt. I en sådan sammenhæng vil hans klub modtage en kompensation, der er svarende til hans værdi på 18 millioner euro af forsikringen. Det svarer til 133 millioner kroner.

Christian Eriksen har ikke selv udtalt sig om, hvad hans planer er i forhold til fremtiden.