De ansatte på pubben The Chapel House i Dudley, England har i lang tid været klar over, at der foregik noget overnaturligt. Og nu mener de at have fanget spøgelset på video. Det melder The Huffington Post.
Videoen viser én af de ansatte i fuld gang med at gøre gulvet rent. Så sker der noget uforklarligt. Lige pludselig begynder det gule skilt, som markere at det nyvaskede gulv kan være glat, at bevæge sig. Derefter falder moppen i gulvet på uforklarligt vis.
Det virker nærmest som om spøgelset ønsker at hjælpe til med rengøringen. Men de ansatte sætter ikke synderlig pris på 'hjælpen'. Tværtimod.
Daglig leder, Katie Ann Round, fortæller, at hendes hjerte sprang op i halsen, da hun så skiltet og moppen bevæge sig.
-Jeg tror egentlig ikke på spøgelser, men dette gjorde mig virkelig bange, siger hun til lokalavisen ifølge Huffington Post.
Se den skræmmende video og døm selv: