To piger hygger sig på trampolin i baghaven - pludselig løber mor panisk mod dem

Henrik Rothenbücher

76 uger siden

|

10/07/2023
Viralt
Det var sekunder fra at gå galt. Foto: Rechelle Haighs/privat
Det var sekunder fra at gå galt. Foto: Rechelle Haighs/privat
En mor fik sig en rigtig ubehagelig overraskelse, da hendes døtre hoppede rundt på trampolinen i haven.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

26-årige Rechelle Haighs to døtre ude og hoppe på en trampolin i haven, da den lille familie fra Partington ved Manchester i England fik sig en stor forskrækkelse. 

Den lille familie var tidlig eftermiddag hjemme og hygge i haven, hvor moderens to døtre hoppede på trampolinen og legede vildt i haven som sædvanlig. 

Men idyllen blev lynhurtigt brudt, da en hvid varevogn stoppede foran pigerne, og en mand begyndte at tale til børnene, hvilket fik den ældste datter til at slå alarm, skriver Unilad.

"Jeg sad i sofaen, da jeg hørte bremserne hvine udenfor huset. Dernæst hørte jeg ham råbe, at børnene skulle skyde sig ind i varevognen, hvor at manden havde donuts. Min datter kom løbende i samme øjeblik, og sagde: ‘Mor, mor, han siger vi skal ind i hans varevogn," siger Rechelle Haighs.

Den otteårige datter Sadè er siden blevet hyldet som en sand helt for at have advaret sin mor om manden i den hvide varevogn.

På billedet kan man se, hvordan at moderen reagerer og henter børnene, da den fremmede mand råber til børnene. Foto: Rechelle Haighs/privat

I overvågningsvideoen, som moderen siden har delt på Facebook, kan man tydeligt se, hvordan moderen kommer farende og griber fat i den yngste datter, der kun er to år gammel. 

Den otte år gamle datter (til højre) var hurtig til at slå alarm, da manden i varevognen råbte til børnene. Foto: Rechelle Haighs/privat

Bagefter gik moderen ud for at snakke med manden og tage billeder af ham, men manden i varevognen nåede at stikke af, inden moderen kunne fange et ordentligt billede af ham.

Videoen af hændelsen med børnene og den hvide varevogn blev delt på Facebook og gik lynhurtigt viralt.

Oplevelsen har skræmt den lille famile, og børnene tør ikke længere lege ude i haven, lyder det fra moderen.

"Jeg følte mig virkelig vred og bange, og følelserne væltede op i mig, for hvordan kunne sådan noget ske for os," siger Rechelle Haighs til Unilad, og påpeger, hvor stolt hun er over, at datteren slog alarm med det samme: 

"Jeg er simpelthen så stolt af hende. Jeg har lært hende, at man skal være opmærksom, når fremmede henvender sig. Hun er simpelthen min helt og min stjerne, og derfor er det så vigtigt, at forældre lærer deres børn at være opmærksomme," siger hun.