Optisk illusion går viralt: Deler vandene på de sociale medier

Mathias Madsen

144 uger siden

|

21/03/2022
Viralt
Foto: Twitter
Foto: Twitter
'Internettet' diskuterer endnu en gang, hvad en optisk illusion rent faktisk forestiller.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne gang er der ikke tale om en stribet kjole, men derimod et billede, som angiveligt kan fortælle, om du primært bruger din højre eller venstre side af hjernen alt afhængig af, hvad du mener, billedet forestiller. 

Om det rent faktisk er rigtigt er ikke til at vide, men det påståes i hvert fald, at man primært bruge sin venstre hjernehalvdel, hvis man ser en havfrue, og at man primært bruger sin højre hjernehalvdel, hvis man ser en fisk.

Den primære grund til at billedet er gået viralt på de sociale medier er dog ikke, at folk er uenige om, hvorvidt det forestiller en fisk eller en havfrue, men derimod fordi næsten alle ser noget helt tredje eller fjerde.

Foto: Twitter

Der er nemlig ikke særlig mange, som rent faktisk ser en havfrue eller en fisk. 

Derimod ser de fleste - undertegnet inklusiv - en hest eller et æsel, og enkelte ser også en sæl, som ligger på ryggen med halen i vejret. 

Billedet er blandt andet nået ud til flere kendte, og komikeren David Baddiel har således skrevet: "Ja, selvfølgelig er det et æsel. Selvfølgelig," på Twitter, hvortil journalisten Jonathan Ross svarede: "Det er en buttet sæl, som ligger på ryggen. DU ER et æsel."

Skuespillerinden Amanda Abbington så ligesom Baddiel et æsel, og 'Harry Potter'-forfatteren, J. K. Rowling, så ligesom Ross en buttet sæl.

De fleste er dog enige om, at billedet i hvert fald på ingen måde kan forestille en fisk eller en havfrue, og én bruger på Twitter har således skrevet: "Jeg så et æsel, indtil jeg læste, at nogle mennesker ser en sæl, nu er det begge dele. [...]," og en anden har skrevet:

"Jeg ser et æsel eller en sæl. Jeg ser ikke en havfrue eller en fisk. Hvad gør det mig til? Et rumvæsen?"