Nu skal du ikke gå i panik, men... Jorden går (igen) under nytårsaften

Ida Veiden Brakstad

419 uger siden

|

05/12/2016
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge en kristen dommedagsprofet står årets nytårsmenu på Jesu genkomst og dommedag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er langt fra første gang, at folk spår jordens undergang. Faktisk har mennesker i flere tusinde år forudsagt tidspunktet for jorden undergang. Men den er ikke gået under endnu. Ifølge Nora Roth, en kristen computer programmør og selvudnævnt katteelsker, bliver imidlertid 2016 menneskehedens sidste år på jorden. Det skriver The Sun.

Nora Roth har sin egen hjemmeside, hvor hun dagligt serverer sine læsere dystre nyheder om jordens fremtid – eller mangel på samme. Ifølge hendes egne beregninger står dommedag for døren – nærmere bestemt nytårsaften 2016.

-Efteråret 2016 vil 6000 år (nogle kristne afviser udviklingslæren og insiterer på, at mennesket kun har eksisteret i 6000 år, red.) med synd på jorden komme til en ende, Jesus vil komme tilbage og bringe evig retfærdighed til sit folk. Derefter vil verden gå ind i en tid med hvile, som vil vare i 1000 år, skriver den kristne dommedagsprofet på sin hjemmeside ifølge The Sun.

Ikke ligefrem gode nyheder. Men i det mindste behøver vi ikke bekymre os, om at overholde ambitiøse nytårsforsætter. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Når Nora Roth ikke fordyber sig i kristne dommedagsprofetier, nyder hun vandretur, camping, rejser og puslespil – for blot at nævne nogle af de mange opbyggelige fritidsaktiviteter, som hun remser op på sin hjemmeside.

Ifølge Nora Roth er vi nu inde i en prøvetid, hvor det gælder om at bøde for sine synder og omvende sig. Denne prøvetid slutter så engang i efteråret 2016 – med andre ord, i løbet af december måned.

Hun hævder, at hendes profeti er baseret på en advarsel fra selveste Gud – nærmere bestemt en udtalelse fra Daniels Bog, som handler om det jødiske folks eksil til Babylon. Alle bogens kapitler har apokalyptisk indhold, og er ikke ligefrem sjovt læsestof.

Nora Roth har nærlæst bogen og kommet frem til, at Guds kryptiske udtalelse, om at ”de 70 syvere er dekreret” refererer til en tidscyklus af syv. Alle, der har læst 'den hellige skrift' ved, at Guds arbejdstid består af seks dage arbejde og én hviledag.

Han fortæller også sit folk, at de skal så og høste i syv år, for så at tilbringe det syvende år med fødderne slængt hen over bordet. Det er netop den almægtiges dille med tallet syv, der får Nora Roth til at konkludere, at dommedag vil finde sted i 2016.

Ifølge den kristne kvinde har jorden kun eksisteret i 6000 år, og det syvtusinde år ( altså 2017) står på hvile og menneskehedens undergang. Men nu er jo Bibelens sandhedsværdi heldigvis mildt sagt tvivlsom og ikke ligefrem baseret på videnskabelige fakta. Det er flere år siden forskere kunne slå fast, at jorden har eksisteret i omkring 4.5 milliarder år og det første mennesket i cirka 200 000 år.

Det er 90 millioner tidscyklusser. Vi har med andre ord for længst passeret det kritiske punkt - uden at dommedag er indtruffet. Meget tyder dermed på, at du kan aflyse panikken. Jorden og dens indbygger vil nok stadig være her, når du vågner op nytårsdag 2017.