Mohammed har slået vanvittig verdensrekord: 'Trodser' tyngdekraften

Mathias Madsen

148 uger siden

|

15/02/2022
Viralt
Foto: Guinnes World Records
Foto: Guinnes World Records
En ung mand fra Yemen har netop slået sin egen verdensrekord i at stable æg, og resultatet ser helt surrealistisk ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mohammed Muqbel kommer fra det mellemøstlige land Yemen, men forleden befandt han sig i Tyrkiet, fordi han skulle forsøge at slå en verdensrekord. Det skriver Guinnes World Records (GWR). 

Hvis man følger med på GWR's sociale medier, så kan man måske genkende navnet. En video af Muqbel gik nemlig viralt sidste år, da han slog verdensrekorden i at stable æg, og nu har han altså besluttet, at han vil slå sin egen rekord.

Og hvem ellers til at stable mere end tre æg oven på hinanden, end manden som har rekorden i forvejen, så selvfølgelig lykkedes det. 

D. 11. februar kunne GWR således skrive på deres hjemmeside, at Muqbel havde været i Istanbul i Tyrkiet, hvor han havde formået at balancere hele fire æg vertikalt oven på hinanden, og rekordudførelsen ser helt surrealistisk og tyngdekraftophævende ud.

Foto: Guinnes World Records

Se en video af det her

Selvom konceptet bag rekorden er utrolig simpelt, og det umiddelbart ikke ser vanskeligt ud for Muqbel, så afslører han, at det skyldes lang tids træning og øvelse. 

"Mange rundt om i verden forstår ikke, at det at balancere hænger sammen med hårdt arbejde. Balancering tager på din krop på grund af det høje niveau af fokus, der er nødvendig for at opnå sådanne ting," har den unge mand således udtalt. 

Han fortsatte: "Kunsten at balancere involverer enorm meget øvelse, fokus og ro. Jeg vil endda sige, at det hænger sammen med videnskaben bag fysik og ingeniørvidenskab. Den sværeste del fra forsøget var at finde æggets tyngdepunkt på grund af dets unikke form og tekstur."

Ser man på nogle af de andre ting, som Muqbal har balanceret oven på hinanden, så ligner det da også, at der må have været nogle matematiske overvejelser bag i forhold til vægtfordelingen og tyngdepukter.

Foto: Guinnes World Records

Står det til Muqbal, så er det ikke sidste gang, at vi hører fra ham. 

"Jeg ser mig selv som en ambitiøs person, og jeg satser på at vise mine evner til hele verden en dag. At bryde to verdensrekorder har været en velsignelse, og jeg kan ikke vente med at prøve flere i fremtiden," har han således udtalt. 

Herunder kan du læse om nogle andre vanvittige verdensrekorder, som involverer balance: 

  • Flest skeer balanceret på kroppen: 85, opnået af Abolfazl Saber Mokhtari fra Iran i Karaj, Iran.
  • Flest Klodsmajorklodser fjernet på ét minut: 32, opnået af Nate McEvoy d. 9. september 2021. McEvoy skulle balancere klodserne på toppen af tårnet igen, uden at det væltede, når han fjernede dem.
  • Flest æg balanceret af én person: 888, opnået af Ashrita Furman fra USA på York College i New York, USA.
  • Længste tid balancerende på to balancebræt: 21 minutter og 20 sekunder, opnået af Maurizio Zavatta fra Italien i Taoyuan, Taiwan.
  • Flest stole balanceret på kinden: 15, opnået af David Rush fra USA i Hendersonville, Tennessee, USA. 
  • Tungeste vægt balanceret på hovedet: 188,7 kilo, opnået af John Evans fra Storbritannien ved BBC Television Centre i London, Storbritannien. Evans balancerede 101 mursten på hovedet.