1200 år gammel historisk pub lukker: Peger på regeringens coronarestriktioner som årsag

Mathias Madsen

148 uger siden

|

14/02/2022
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Storbritanniens ældste pub, som påstår at være langt ældre end både Rundetårn og USA, har nu meldt ud, at den ikke kan køre rundt mere og derfor lukker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Coronarestriktionerne, som vi har set de sidste to år, gik hårdt ud over de selvstændige, og herhjemme i Danmark mistede mange mennesker deres job og landsomspændende og gamle virksomheder, såsom Arnold Busck, gik desværre konkurs. 

Især hotel-, restaurations- og diskoteksbranchen blev hårdt ramt, da restriktioner gjorde, at de i mange lande slet ikke måtte holde åbent i lang tid og desuden har måtte leve - og nogle steder stadig lever - med restriktioner, som for eksempel gør, at de skal lukke tidligere eller skal begrænse antallet af gæster.

Én af de barer som det gik så hårdt ud over, at den nu skal lukke, er 'Ye Olde Fighting Cocks' pubben i Hertfordshire nær landets hovedstad. Det skriver 9gag

Pubben er ikke en hvilken som helst pub, da den angiveligt er 1229 år gammel og dermed er ældre end både Rundetårn, Big Ben, USA og Dannebrog.

Pubben har altså overlevet vikingernes hærgen, den sorte død, den spanske syge, Englandskrigene, to verdenskrige, den kolde krig og finanskrisen i 2008, men nu blev presset altså for stort for den historiske pub, som blev åbnet i 793 og dermed var anerkendt af Guinnes World Records som Storbritanniens ældste pub indtil 2000. 

De nuværende daglige ledere af pubben, som ligger i byen St. Albans, offentliggjorde fredag, at de havde indgivet en konkursbegæring og forklarede desuden, at det skyldtes "en vedvarende periode af ekstremt udfordrende handelsbetingelser," som blev forværret af coronapandemien. 

I et opslag på Facebook skrev de således: 

"Sammen med mit hold har jeg prøvet alt for at holde pubben kørende. De sidste to år har dog været hidtil usete for restaurationsbranchen og har overvundet alle os, som har gjort vores bedste for at sikre, at denne multiprisvindende pub kunne fortsatte sin handel i fremtiden."

Opslaget fortsatte: "Covid-19 pandemien var dog altødelæggende, og vores i forvejen lille overskud gav os ikke noget sikkerhedsnet. Dette resulterede i, at vi ikke var i stand til at overholde vores financielle forpligtelser [...]. Mit hjerte er naturligvis knust: den her pub har været så meget mere end bare en forretning for mig, og jeg føler mig stolt over at have været bare en lille del af dens historie."

Pubben er ejet af én af Storbritanniens største barkæder, Mitchells and Butlers, som til BBC har udtalt, at de har planer om at genåbne pubben og holde den kørende med et nyt hold bag. 

Én af de nuværende daglige ledere på pubben, Christo Tofalli, har ligeledes udtalt: "Vi leder alle efter den bedste måde at fortsætte pubben på, men den vil åbne igen med nye ejere, og jeg håber, at de vil beholde en smule af sjælen og ånden, som den har."

Christo Tofalli / Foto: Facebook

'Ye Olde Fighting Cocks' har fået sit navn, fordi den afholdte hanekampe i slutningen af 1700-tallet, og indtil år 2000 blev den anset af Guinnes World Records som Storbritanniens ældste pub. 

Siden da har der været mangel på beviser for pubbens alder, og i 2004 blev baren 'Seans Bar' i Irland således udnævnt som Europas ældste pub af Guinnes World Records, da der var fundet arkæologiske beviser for, at baren åbnede cirka i år 900.

Ifølge historikere er 'Ye Olde Fighting Cocks' bygget i en byggestil, som stammer fra 1600-tallet, men det er bevist at dele af pubben i hvert fald stammer fra 1100-tallet.

Pubben selv påstår at have været i branchen siden 793, selvom det kun er bevist, at den har været licenseret som pub siden 1756, hvor den angiveligt blev kaldt 'The Three Pigeons'.  

Omkring 1800 ændrede pubben dog navn til dens nuværende, 'Ye Olde Fighting Cocks'.

Et navn som har provokeret dyrevelfærdsorganisationen PETA, som i 2015 anmodede om, at den skiftede navn på grund af associationerne til hanekampe. En anmodning som pubben afviste.