Der er dømt ren røv at trutte i i London Zoo. For at skabe opmærksomhed og økonomisk støtte til gavn for vilkårene for den truede tiger er en gruppe ansatte i den engelske hovedstads zoologiske have begyndt at invitere alle til at smide tøjet og deltage i et velgørenhedsløb - ”Streak for Tigers”.
Det skriver Ladbible.
Begivenhed finder sted den 10 august i haven, så hvis du skulle befinde dig i London og ikke være bleg for at løbe en tur kun som Gud har skabt dig, så er det bare med at møde op.

For at få flere mennesker til at skrive sig op til løbet har de ansatte luftet hud og hår i et lille træningsløb som en heldig fotograf har været med på.
”Streak for Tigers” har en ambition om at indsamle 40.000 pund og tiltrække mere end 300 mennesker.

Pengene går ubeskåret til støtte til gavn for arbejdet i den zoologiske have med at beskytte tigrene. Du kan læse mere om begivenheden her.

Tigeren er en truet dyreart, og ifølge WWF er der knapt 4000 tigre tilbage i verden. Heraf befinder de fleste sig i områder i Thailand, Nepal og Kina.

Pingvinerne kan ikke tro deres egne øjne.
