Mand fik kæmpechok: Pludselig faldt hel familie gennem loftet og landede i sofaen

Emil Ryttergaard

345 uger siden

|

08/05/2018
Viralt
Foto: Albion Department of Public Safety
Foto: Albion Department of Public Safety
Politi og brandmænd mødte talstærkt op, da en mand i den grad fik uventet gæster på besøg i stuen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der lød et stort brag, hvorefter loftet knækkede sammen.

Husets ejer fik et kæmpechok og viste ikke havd han skulle gøre, og da han så årsagen til det knækkede loft, slog han straks alarm, skriver Mirror. 

Det viste sig nemlig, at det var en familie af vaskebjørne, der havde søgt ly på mandens loft, hvor at de fem unger og moderen var blevet så store, at loftet til sidst gav efter under deres vægt.

Hele familien landede i sofaen, hvilket moderen bestemt ikke var tilfreds med, og derfor måtte politi og brandvæsen tilkaldes i byen Albion, Michigan, USA i søndags.

Politibetjente filmede hele affæren, da moderen og familien skulle bringes i sikkerhed, men den plan var moderen ikke helt med på.

Da en brandmand vil forsøge at gribe fat i moderen, bider den hurtige vaskebjørn fra sig og suser rundt i stuen, hvor hun søger tilflugt i et skab bag et gardin.

Den forskrækkede mand måtte straks ringe efter både politi og brandvæsen, da loftet pludselig knækkede sammen. Foto: Albion Department of Public Safety

Det viste sig, at det var en familie af vaskebjørne, der var faldet ned fra loftet. Foto: Albion Department of Public Safety

Ved hjælp af en hundefanger (en metalstang med en løkke i den ene ende, red.) lykkedes det en politibetjent at få fat i moderen inde i skabet og lukket hende sikkert inde i et bur.

Alle fem unger og moderen blev siden frigivet i naturen igen og brandmanden, der blev bidt, blev undersøgt for rabies og erklæret rask.

Men videoen af det spøjse optrin er siden blevet delt på Facebook, hvor 63.000 brugere foreløbig har set vaskebjørnen stå imod ordensmagten.