Laura bestilte to burgere på McDonald’s: Fik kvalme da hun åbnede posen

Nils Würtzenfeld

372 uger siden

|

05/11/2017
Viralt
Foto: Laura Havener/Facebook
Foto: Laura Havener/Facebook
En kvinde havde et par særlige ønsker til sin McDonald’s-bestilling, men da hun fik sin mad, fik hun også noget, hun på ingen måde havde bedt om.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lørdag aften lagde australske Laura Havener vejen forbi McDonald's i byen Ashmore tæt på Brisbane for at få en hurtig bid mad til hende selv og sin søn, der ventede derhjemme.

Laura Havener var på vej hjem fra aftenarbejde og for at spare tid, kørte hun ind i køen til restaurantens drive-thru, hvor hun dog måtte vente 15 minutter, før det blev hendes tur. Ifølge McDonald’s-medarbejderne skyldtes det, at hun havde et par speciel-ønsker til sin bestilling. Det skriver Daily Mail.

I sin egen burger havde Laura Havener nemlig bedt om ekstra salat, mens hun havde bestilt hotcakes (pandekager) i sin søns burger – en kombination som sønnen plejede at foretrække.

Da Laura Havener kom hjem, undersøgte hendes søn straks posen med mad, hvorefter han kiggede på sin mor med et undrende spørgsmål:

- Mor, har du taget en bid af min hotcakes?

Det havde Laura Havener ikke og kiggede straks i posen for at finde ud af, hvad sønnen mente.

- Jeg svarede ’selvfølgelig ikke’, jeg kan ikke engang lide dem. Jeg pakkede resten af maden ud, og dette var, hvad jeg fandt, har Laura Havener efterfølgende skrevet i et opslag på McDonald’s Facebook-side.

I opslaget var vedhæftet et billede, der viste, hvordan der var taget en bid af hver burger, som Laura Havener forinden havde bestilt.

Foto: Laura Foto: Laura Havener/FacebookHavener

Et fund som i den grad frastødte den chokerede mor, der fandt det voldsomt ulækkert.

Hun har siden nægtet, at tandaftrykket af hendes eget, og da posen ikke havde været åbnet, før hun kom hjem, måtte de to bider været taget af én af McDonald’s ansatte.

Muligvis fordi nogen i køkkenet var utilfreds med de to specialbestillinger.

Siden har manageren på Mcdonald's i Ashmore bekræftet, at de søndag morgen modtog et vredt opkald fra Laura Havener, der forklarede om episoden.

- Jeg kan ikke tro, at det er nogle af mine medarbejdere, der ville gøre dette. Men vi vil rapportere dette som et uheld og indsende en anmeldelse til hovedkontoret. Men jeg tilbyder også at gennemgå overvågningsbillederne for at undersøge, hvorvidt man kan se en medarbejder tage en bid, forklarer manageren.

Siden opslaget blev lagt op, har mange Facebook-brugere følt med Laura Havener og har tilkendegivet, at den ulækre opdagelse er yderst grænseoverskridende.

Læs også: Ansatte afslører: Denne burger skal du aldrig bestille på McDonald's