En kat ved navn Ashes var taget på sit eget lille roadtrip gennem USA. Den fra nemlig formået at komme fra Texas til New York via Ohio.
I Ohio blev den grå kat spottet af Kimberly, som var i færd med at hjælpe en veninde med at flytte fra Ohio til Rochester i New York.
Hun fik øje på den tynde, grå kat, da hun og veninden lagde vejen forbi Love's Travel Stop i Ohio. Det var iskoldt udenfor, og det lignede, at katten var både sulten og frøs. Den søgte nemlig opmærksomhed hos Kimberly, da hun kom forbi.
"Han forsøgte at undgå at have poterne på jorden, fordi det var så koldt," har Kimberly fortalt til Lollypop Farm.
Sammen med sin veninde forsøgte Kimberly at forhøre sig i området, om der var nogen, der kendte den grå kat, da den så ud til at have brug for hjælp.
Foto: Privat
Da hun ikke blev klogere og ikke syntes, at det var forsvarligt at efterladen katten, besluttede hun sig for at tage katten med sig i bilen, hvor hun lagde den i varmt tæppe. Herefter kørte de ind til dyreinternatet Lollypop Farm i Rochester.
Her blev katten taget imod og tjekket, hvor det viste sig, at ejeren af katten havde fået den chippet. Dermed var det ikke vanskeligt at finde frem til den retmæssige ejer af Ashes: Matthew.
Holdet hos Lollypop Farm blev dog overraskede, da de så kattens hjemmeadresse. Den grå kat, der viste sig at hedde Ashes, var tre år gammel og var tilknyttet en adresse i Texas, der var ca. 2.000 kilometer fra, hvor han blev fundet, og ca. 3.000 kilometer fra Lollypop Farm.
Det viste sig, at Ashes ikke var en helt almindelig kat. Derimod var han vant til at rejse, da hans ejer er lastbilchauffør, og Ashes var typisk med. De to delte derfor ikke blot adresse, men var også sammen, når Matthew kørte lastbil.
Da Matthew kørte gennem Ohio, var hans kat hoppet ud af lastbilen, mens den stod parkeret ved Love's. Ashes blev bange og stak af. Matthew var knust og ledte efter katten overalt. Uden at have fundet sin kat, var han til sidst nødt til at køre videre på sin rute.
Foto: Privat
I de efterfølgende måneder sørgede Matthew for at omarrangere sine ruter, så de gik gennem stedet, hvor han mistede sin elskede kat.
Da han endelig fik et opkald om, at Ashes var blevet fundet i god behold, og havde det godt hos Lollypop Farm i Rochester, blev han glædeligt overrasket.
"Jeg havde tænkt på Ashes hver dag," sagde Matthew, der igen fik omarrangeret sin køreplan, så han kunne komme forbi New York.
Cirka halvanden uge efter, at Ashes blev afleveret på Lollypop Farm, lagde Matthew vejen forbi i sin lastbil, og blev genforenet med sin elskede kat.