Kvinde får spat af kærestes vane: “Jeg kan næsten ikke leve med det”

Julie Møller

169 uger siden

|

20/09/2021
Viralt
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
”Det begyndte for omkring 18 måneder siden, og nu er det blevet værre,” lyder det fra den frustrerede kvinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At børn opfinder ord og ind i mellem sågar hemmelige sprog, er ikke unormalt. For de fleste forbliver de mærkelige ord i barndommen.

Det er dog ikke tilfældet her. En kvinde oplever, at hendes mand aldrig har sluppet sit eget selvopfundne sprog - og det viser sig at være svært  for hende at leve med.

Det skriver The Mirror.

Det er blevet så stor en irritation for hende, at hun har valgt at spørge andre til råds online på mediet Reddit. 

Hun forklarer, at hendes ægtefælle "altid har været lidt fjollet", men hans irriterende adfærd er taget til i løbet af de sidste 18 måneder.

Foto: Shutterstock.

”Min mand har altid været lidt fjollet, givet sine egne navne til ting og lavet specielle udtryk,” skriver hun og fortsætter:

”For omkring 18 måneder siden begyndte det at blive meget værre. Det er nu en konstant ting i vores liv, og jeg har svært ved at leve med det.”

Kvinden skriver, at hendes mand har mellem 30 og 40 tilfældige ord, han bruger i stedet for "normale" ord, samt alternative navne til butikker og endda forskellige navne til deres venner.

Efter at have holdt ud i længere tid har kvinden nu fået nok. 

”Vi gik i seng den anden aften, og jeg sagde 'godnat', og han sagde 'bagayaya' i sådan en høj tone, han bruger. Jeg vrissede af ham og spurgte, hvorfor han ikke bare kunne tale til mig normalt, og han lo bare og kom helt tæt på mit ansigt og gjorde det igen.”

Derudover bruger manden også de mærkelig ord og sammensætninger, når han taler til parrets lille barn.

”Han taler til vores barn på dette dumme sprog, og jeg er bekymret for, at det vil forvirre den normale sprogudvikling, fordi han ændrer ordene så ofte.”

"Vores barn kan være ved at skade sig selv, og i stedet for at sige 'nej' eller 'kom her', vil han sige et latterligt sammensat ord eller en lyd og derefter blive irriteret, når vores barn ikke ved, hvad han mener."

På arbejde er ægtefælle "fuldstændig professionel", men når han er hjemme, så skifter han over til det mærkelige sprog.

“Jeg har sagt til ham, at det skal stoppe. Det gør mig ikke noget, hvis det er en gang i mellem, men det er hele tiden, og det slider mig ned.”

“Min mand blev ked af det og sagde, at jeg ikke kunne tage en joke, og at jeg ikke er sjov mere.”

"Det er rigtigt, at jeg er blevet mere irritabel og lydfølsom, siden vi fik børn, men jeg er så slidt og træt af det og vil bare have, at han skal forholde sig til mig som en voksen,” lyder det fra kvinden. 

På Reddit er de fleste helt enige med kvinden. De kan godt forstå, at hun er ved at få spat af kæresten.

“Din mand er utrolig barnlig og irriterende. Det faktum, at han ikke gør det på arbejdet, viser, at han ved, at det ikke er passende, og at andre voksne ikke vil synes om,” skriver en. 

“Det er så irriterende. Det er unormal adfærd for voksne, det er urimeligt, meget pinligt og umodent,” lyder det fra en anden.

“Jeg blev irriteret bare ved at læse indlægget, jeg kan ikke forestille mig, hvordan det rent faktisk er at leve sammen med en, der opfører sig sådan,” skriver en tredje.

Hvad synes du? Er det okay, at kvinden brokker sig? Eller må hun acceptere kærestens mærkelige ord og udbrud?