Jeannette efterlyser drømmefyren fra bussen: - Han smilede med øjnene og hele ansigtet

Sol Stoffregen

422 uger siden

|

13/11/2016
Viralt
Jeannette er ikke tvivl om, at manden fra bussen er værd at efterlyse. Foto: Facebook/Privat.
Jeannette er ikke tvivl om, at manden fra bussen er værd at efterlyse. Foto: Facebook/Privat.
Ved du, hvem han er? Så vil singlekvinden fra Næstved være dig evigt taknemmelig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I fredags d. 11. november stod Jeannette Luna Westermann på bussen for at komme til træning intetanende om, at busturen vil få hende til at skrive en efterlysning på Facebook.

I bus 601A mod Næstved Storcenter tilbød en utrolig venlig mand Jeannette og hendes lille datter sin plads, men selvom hun takkede nej, insisterede den fremmed mand på, at de skulle sætte sig, skriver TV2.

Manden fandt en ny plads, men da en ældre kvinde steg på bussen, rejste han sig også for hende, men hun afslog.

Allerede her var singlekvinden Jeannette betaget af manden, som hun vurderer til at være omkring de 40 år. De kiggede flere gange hinanden i øjnene. Hans store smil ramte Jeannette lige i hjertet.

- Han smilede med øjnene, med hele ansigtet. Og selvom vi kiggede lidt væk, så kunne vi ikke lade være med at kigge på hinanden. Jeg er sikker på, at han kunne se, jeg syntes, han var sød, siger Jeannette til TV2.

Men pludselig skulle den charmerende mand af bussen, og den lidt generte Jeannette nåede ikke at spørge om mandens navn eller telefonnummer. 

Med et ‘hej’ og et kæmpe smil, trådte han ud af bussen. 

Nu efterlyser singlemoren fra Næstved manden fra bussen på Facebook. For som Jeannette selv siger, så er hun klar til kærligheden. 

Udover Jeannette beskriver maden som omkring de 40 år og med kort hår, kommer hun ikke med nogen yderligere beskrivelse. 

- Han ved godt, hvem han er, siger den forelskede kvinde til TV2.