Da Georgia Crewe, ejer af den treårige hund Ralph, mistede ham i en hundepark, kunne hun aldrig have forestillet sig, hvor hans poter ville tage ham hen.
Mens hun var dybt i samtale med en anden hundeejer, benyttede Ralph chancen for at tage på en lille soloekspedition.
Men i stedet for en kort tur rundt i parken, endte Ralph med at tage en 161 km lang taxitur til Manchester lufthavn.
Det skriver sosialnytt.
Efter at have forladt hundeparken, blev Ralph opdaget af en taxachauffør, der var stoppet for at samle en familie op.
Og med ingen synlig identifikation og koldt vejr udenfor, besluttede chaufføren at tage Ralph med på turen.
Efter at have leveret familien i lufthavnen, blev Ralph en midlertidig passager hos chaufføren - men takket være en Facebook-opdatering fra Georgia og en opmærksom ven af taxachaufføren, blev Ralph genforenet med sin ejer samme formiddag.
Georgia lagde heller ikke skjul på, at Ralph var 'superintelligent' og udtrykte i samme ombæring, at hun var lettet over at finde ud af, at han var okay.
Og Georgia har sidenhen gjort sit for at forhindre fremtidige eventyr, hvorfor hun har besluttet at udstyre Ralphs halsbånd med en geo-tag, et blinkende lys og hendes telefonnummer.