Galt eller genialt? Sådan tjener du penge uden at løfte en finger

Mathias Madsen

12 uger siden

|

26/09/2024
Viralt
Foto: aof3061/Shutterstock
Foto: aof3061/Shutterstock
Ved at udføre ekstremt minimalt forarbejde, kan man nemt tjene lidt lommepenge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Sådan her bliver du rig uden at gøre noget."

Sådan starter en video, som er gået viralt på de sociale medier, og selvom budskabet i sådanne videoer ofte enten er løgn eller for godt til at være sandt, så er der i dette tilfælde faktisk noget om snakken.

I videoen kan du nemlig se, hvordan man kan tjene en pæn sum penge, mens man sidder på en café og drikker øl. Det eneste, det kræver, er en lille smule forarbejde.

De moralske og etiske dilemmaer kan dog diskuteres, og vi anbefaler derfor ikke, at man gør gutterne i videoen kunsten efter, selvom det virkelig er en både smart og lidt sjov måde at tjene penge på.

Du kan se den omtalte metode i videoen herunder. (OBS: Hvis videoen ikke virker, tryk da blot på "Visit Instagram" for at gå til Instagram, hvor du kan se videoen).

286 kr. i timen

På én time lykkes det angiveligt de to gutter at tjene 38,35 euro (ca. 286 kr.) uden at løfte en finger, og det eneste, det har kostet dem, er en mannequin, et papskilt og lidt guld spraymaling.

Tricket må altså siges at have virket, og det er i den grad også blevet taget godt imod på det sociale medie Instagram.

Her har videoen på under en uge i skrivende stund fået mere end én million 'likes', og massevis af mennesker har ligeledes kommenteret på videoen.

"Statuen tjente flere penge i timen, end jeg gør som uddannelseslæge," har én person for eksempel skrevet, og en anden har tilsyneladende hurtigt taget ideen til sig og tænkt at afprøve den. Han har i hvert fald skrevet: "At sige mit job op og købe 30 mannequinner var ikke på min bingoplade i dag, meeeen..."

En tredje har skrevet: "Simpelthen genialt," og fra en fjerde lyder det ligeledes: "Uendelig øl og penge glitch opdaget!"

Der er dog også nogle, som påpeger, at det er uetisk og på kant med loven, men andre argumenterer for, at folk frivilligt lægger pengene ved statuen.

"Til jer, som mener, at det her er bedrageri - lad mig minde jer om, at der er folk, som kaster penge i springvand for at få 'held og lykke'," har én for eksempel argumenteret.

Vi anbefaler dog ikke, at man forsøger at gøre brug af metoden.