Far knipser foto af autistisk søns skoleprojekt: Først da han kommer hjem, opdager han den skrækkelige detalje

Henrik Rothenbücher

148 uger siden

|

17/02/2022
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Christophers far deltog i et arrangement på skolen, hvor eleverne viste deres projekter frem. Han tog et billede af sønnens projekt. Da han senere kom hjem, kiggede han billederne igennem og opdagede en detalje, han havde overset. Faren var knust.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Bob Cornelius ankom til arrangementet på sønnen Christophers skole, småsnakkede han med lærerne. Han tog et par billeder af elevernes projekter, som var stillet fint op så alle kunne se.

Han knipsede også et par fotografier af sønnens projekt. Men han overså en detalje, som først blev afsløret, da han kom hjem og kiggede billederne igennem.

Det han så, var som et slag i maven, siger faren til The Independent.

Sønnens skoleprojekt var blandt andet et skema, han var blevet bedt om at udfylde af dine lærere.

På det stod ting som “Min familie er”, og så en blank linje, hvor drengen selv skulle fylde ud. 

“Mor og far, Michael og Stephen og mig”, skrev han til spørgsmålet.

Men da farens blik gik længere ned ad fotoet, blev han ramt lige ud i hjertet. Ud for feltet “Nogle af mine venner er…” havde Christopher blot skrevet “Ingen”.

Foto: privat

Aldrig har fem bogstaver såret så dybt

Efter at have sundet sig gik faren på Facebook og skrev en lang opdatering med et billede af sønnens skoleprojekt. 

"Jeg har ikke løsningen. Jeg kender ikke svaret. Virkeligheden er, at jeg er nødt til at tro på andres empati og at de er ubeskriveligt forstående for bare at kunne sidde ved siden af ham, forsøge at engagere ham og få ham til at føle sig inkluderet," skriver Bob Cornelius.

Han forklarer, at hans søn er meget intelligent og har god humor.

"Alle voksne, der møder ham, bliver trukket hen til ham. Men fordi han mangler input, vil han spontant baske med armene og lave høje lyde fra tid til andet. Det tiltrækker en del opmærksomhed i offentligheden. Hvis man ikke er vant til det, er det normalt, at folk bliver flove," lyder det fra faren.

Han forklarer, at han deler historien, fordi sønnens liste over venner var “Ingen”.

"Aldrig har fem bogstaver såret så dybt, og de var ikke engang tiltænkt mig.  Det var bare en simpel udmelding, der talte meget højt. Og fordi jeg kender ham så godt, og fordi jeg er ret god til at håndtere ham efter at have opdraget ham i 11 år, ved jeg, at det gør ham ensom og ked af det," skriver han.

Siden opslaget er gået viralt, er det væltet ind med beskeder til faren, hvor folk tilbyder at sende sønnen kort og gaver. Et tilbud, faren er meget glad for.

"Tak for jeres venlighed. Det bliver der sat stor pris på," skriver han.