Elise deler billede af sin krop lige efter fødsel: 'Jeg skammer mig ikke'

Ane Sørensen

376 uger siden

|

04/10/2017
Viralt
Foto: Elise Raquel
Foto: Elise Raquel
Australske Elise Raquel har delt et hudløst ærligt billede, der er taget få timer efter hendes fødsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Elise Raquel har delt et billede af sin nøgne krop på det sociale medie Instagram, som har floreret på nettet de seneste måneder. På billedet er hun ved at tage et bad ganske få timer efter, hun havde født en lille pige.

Der er en vigtig grund til, at den australske mor til tre har valgt at dele det intime billede af sig selv. Hun vil nemlig gerne vise andre, hvordan en krop ser ud, når den lige har født.

Det skriver britiske Independent.

Foto: Elise Raquel

Efter sine første fødsler følte Elise Raquel et behov for at dække sin krop til. Trods den overvældende glæde ved at møde sit barn, føltes det underligt for hende, når hun kiggede ned og så, at maven stadig var der:

- Det er ikke let at tage hjem med et barn og stadig være nødt til at gå i ventetøj. Med min første var jeg overbevist om, at jeg bare ville blive som før igen. men det gjorde jeg ikke. Det gjorde jeg aldrig, skriver Elise Raquel til billedet af sig selv.

Men efter fødslen af sin yngste datter Willa har Elise Raquel endelig lært af være stolt af sin krop med de ekstra kilo og strækmærker, der fulgte efter hver af hendes tre fødsler:

- Det har taget mig tre babyer at nå hertil, men jeg har endelig indset, at den her efterfødselskrop ikke er noget, der skal skjules. Jeg er stolt ud over alle grænser for, hvad den her krop har givet. Jeg er taknemmelig for, at min krop kan bære og føde babyer naturligt, skriver Elise Raquel.

Sidst men ikke mindst opfordrer hun andre mødre til at omfavne deres kroppe, præcis som de er: 

- Jeg skammer mig IKKE over mine mange nye striber og min efterfødselskrop. Det burde du heller ikke. Lad os fejre efterfødselskroppe i al deres herlighed. Den kvindelige krop er utrolig, og jeg er så stolt af, hvad min har gjort. 

Siden Elise Raquel delte billedet midt i juli har det fået mere end 2.300 likes og hundredvis af kommentarer fra andre brugere, der hylder hende for at dele det ærlige billede.

Du kan læse hele Elise Raquels opslag lige herunder.