Her er sandheden bag billedet, der har fået mange til at dømme den unge mor

Nils Würtzenfeld

377 uger siden

|

02/10/2017
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Sandheden bag et stærkt omdiskuteret billede er nu kommet frem, efter folk på nettet har stemplet en ung kvinde som 'en dårlig mor'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For et år siden spredte et billede sig på nettet af en ung mor, der dybt optaget af sin mobiltelefon havde for travlt til at tage sig af den lille baby, der lå på gulvet for fødderne af hende.

Billedet blev hurtigt et symbol på nutiden forældre, der ifølge mange har for travlt med deres mobiltelefoner, ligesom kvinden på fotoet straks blev udråbt til at være en dårlig mor, der i den grad svigtede sit lille barn.

Nu er kvinden på billedet, amerikanske Molly Lensing, dog stået frem, og over for mediet Today har hun afsløret, hvad der egentlig gik forud for det provokerende billede.

For lige siden fotoet begyndte at florere på nettet, har Molly Lensing været både ulykkelig og vred over det misvisende billede, der blev taget – og delt – uden hendes godkendelse.

Billedet stammer fra en lufthavn i staten Colorado i USA og blev taget i 2016.

Molly Lensing havde netop været på familiebesøg med sin dengang to måneder gamle datter, Anastasia, og ventede efterfølgende på at flyve hjem til sin mand og to andre børn.

Men pludselig fik den unge mor en kedelige besked.

- Vi var så uheldige at blive fanget i lufthavnen på grund af et computernedbrud, forklarer Molly Lensing til Today.

Det betød, at hende fly var forsinket, og at Molly Lensing og datteren måtte vente hele 20 timer i lufthavnen.

Den lange ventetid gjorde forståeligt nok den lille pige utålmodig, hvilket endte som noget af en prøvelse for den tålmodige mor.

- Anastasia havde siddet på armen eller ligget i sin lift i mange timer. Til sidst var mine arme så trætte, og hun havde brug for at strække sig. Samtidig havde jeg brug for at kommunikere med hele min familie, der var bekymrede for, hvor pokker vi var, fortæller Molly Lensing.

Molly ses her med sin etårige datter, Anastasia. Foto: Molly Lensing/Facebook

Derfor valgte moderen at placere sin datter på et tæppe på gulvet, så de begge kunne få et hvil. 

Det var mens pigen lå der, og Molly Lensing kortvarigt sms’ede fra sin mobiltelefon, at fotoet blev taget og efterfølgende har tegnet et noget misvisende billede.

Til sidst lykkes det mor og datter at komme hjem, men et par måneder efter begyndte Molly Lensing at se det uheldige billede fra lufthavnen dukke op flere og flere steder.

Også adskillige at hendes bekendte så billedet på Facebook, hvorefter de henvendte sig til hende for at spørge til den uheldige situation.

Imens havde folk travlt med at stemple hende som ’en forfærdelig forælder’, hvilket i den grad gjorde Molly Lensing ulykkelig.

- Jeg følte virkelig, at min privatliv var blev krænket. Jeg havde netop fået nyt arbejde på en fødegang, og jeg var skrækslagen for, at min kolleger eller min chef så billedet og kommentarerne og besluttede, at jeg ikke længere kunne arbejde der. Gudskelov skete det aldrig, fortæller hun.

Heldigvis er Molly Lensings genmæle nu nået ud til nogle af de personer, der i første omgang lod sig forarge af billedet.

Derfor har Molly Lensing efter sit interview med Today modtaget flere henvendelser fra personer, der gerne vil støtte hende.

Læs også: Vred far blev provokeret af datters lærer: Hold nu øje med hans bil