Efterprøver genialt 'mikroovns-trick', der ændrer alt

Henrik Rothenbücher

70 uger siden

|

17/08/2023
Viralt
Foto: TikTok / @emilymariko
Foto: TikTok / @emilymariko
Et trick med en isterning og en mikroovn blev efterprøvet af hundredevis, og nu er det blevet bekræftet, at det virker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I slutningen af september delte influenceren Emily Mariko en video på TikTok (@emilymariko), hvor hun lavede en madret bestående af blandt andet ris og laks.

Retten lavede hun i en mikroovn, men inden hun satte tallerkenen ind, gjorde hun noget, som fik videoen til at gå viralt, og som fik hendes antal af følgere til at stige fra omkring 400.000 til mere end fem millioner på blot én måned.

I dag har hun mere end 11 millioner følgere, og videoen har fået mere end fem millioner 'likes'. Se den herunder (Artiklen fortsætter under videoen):

I  videoen kan man se, hvordan den 29-årige influencer lægger en isterning oven på sin mad og derefter dækker maden til med, hvad der ligner, bagepapir, inden hun putter det ind i mikroovnen. 

Netop denne handling fik flere folk til at undre sig over videoen. 

Først og fremmest undrer folk sig over, hvad meningen med isterningen er, og derudover undrer folk sig over, hvorfor isterningen ikke er smeltet, efter den har været i mikroovnens varme. 

Dagene og ugerne efter videoens offentliggørelse d. 29. september sidste år afprøvede flere andre TikTok'ere metoden og opdagede, at den var god nok, at isterningen ikke smelter, og nu har Jason Latimer, som styrer siden 'Impossible Science', ifølge VICE forklaret, at det skyldes måden, hvorpå mikroovne opvarmer mad. 

"Is smelter ikke på den måde, som folk tror, det vil i mikroovne," har han således udtalt og forklaret: "Varmen genereres i vandet i din mad, men overfører så varme til al maden."

I is bliver vandmolekylerne dog holdt på plads, hvilket gør, at de ikke er i stand til at modtage varme fra mikrobølgerne, og derfor smelter isen ikke, har han desuden forklaret og uddybet:

"Dette er også derfor, at frossen mad ikke tilberedes på samme måde som optøet mad, når du bruger en mikroovn. Vandmolekylerne i det frosne mad kan bare ikke [...] absorbere energi fra mikrobølgerne."

Hvorfor?

Det næste spørgsmål, som mange havde, er, hvorfor Emily gjorde det - hvorfor lagde hun en isterning oven på sin mad?

Flere har gættet på, at det er for at undgå, at maden bliver tør, og den teori har VICE efterprøvet og bekræftet. 

Ifølge mediet bliver risene nemlig meget mere saftige og lækre, hvis man tilføjer en isterning til retten, inden man putter den i mikroovnen, end hvis man ikke gør.

Ifølge Latimer virker tricket, fordi vandindholdet i risen er med til at smelte en lille smule af isterningen, som derfor damper risene og gør dem saftige fremfor tørre.