Dette er den bedste fraværsbesked nogensinde

Kristine Bugbee

429 uger siden

|

01/10/2016
Viralt
Bruce Springsteen er altid en gyldig årsag til fravær!
Bruce Springsteen er altid en gyldig årsag til fravær!
En amerikansk skoledreng havde en perfekt undskyldning for sit fravær i torsdags.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da eleven Michael fra byen Philadelphia i USA tog til en meet-and-greet med sin far Mike Fenerty, som er kæmpe fan af Bruce Springsteen, gik han samtidig glip af undervisningen på sin skole, hvor han går i 5. klasse.

Michael var til Sprinsteen-koncert med sin far den 7. september, og de elskede begge hvert sekund af showet, skriver Philly.com.

Mike Fenerty spurgte efterfølgende sin søns skole, hvad en gyldig grund til at misse en dags undervisning er, og han fik at vide, at Bruce Springsteen ville være nødt til at underskrive en fraværsbesked. 

Far og søn tog derfor velforberedte til meet-and-greet, hvor fans i torsdags kunne møde Springsteen og få en autograf i hans bog på et bibliotek i Philadelphia.

Da det blev Mike Fenerty og Michaels tur til at tale med deres store idol, spurgte Mike Fenerty om ikke Bruce Springsteen ville underskrive en fraværsbesked for sønnen. 

Mike Fenerty fortæller, at den berømte musiker lyste op, da han fik øje på drengen, og at han var meget sød ved ham. 

- Jeg er nødt til lige at læse den først. Det er sådan, jeg kom i problemer med min første kontrakt, jokede Springsteen som svar. 

I mellemtiden var Michael godt og grundigt star struck, og far og søn tog straks over på skolen efter mødet for at give rektor fraværsbeskeden. Mike Fenerty sørgede dog for at give hende en kopi - han nænnede ikke at overrække det originale papir.