Når man er ung, er det ikke særlig populært at hænge ud med sine forældre.
Først når man når en hvis alder, begynder de fleste at sætte rigtig pris på deres forældres eller bedsteforældres selskab, og det er en livsvigtig egenskab. Det viser et forskningsstudie fra University of California.
For ifølge studiet gør du mere end klogt i at invitere din mor på middag eller besøge din gamle bedstemor på plejehjemmet - i hvert fald hvis du fortsat vil nyde deres selskab. Det skriver Townandcountrymag.com.
Forskerne fra San Francisco fandt nemlig frem til, at ensomhed ofte leder til en tidlig død, hvorimod personer, der er omgivet af andre mennekser, ofte levere længere.
I studiet har forskerne fulgt 1.600 frivillige voksne forsøgspersoner med en gennemsnitsalder på 71 år. Her fandt man ud af, at på trods af social status og fysisk helbred, så var dødsraten alligevel højere hos de personer, der var mest ensomme.
Omkring 23 procent af de ‘ensomme’ forsøgspersoner døde indenfor seks år efter studiet var blevet påbegyndt. Omvendt var det kun 14 procent af de forsøgspersoner, der nød godt af deres venner og families selskab, der døde indenfor den seksårige periode.
- Det er et behov, vi har hele livet - andre mennekser, som kender os, sætter pris på os og som bringer os glæde. Det behov forsvinder aldrig, forklarer Barbara Moscowitz, der er en af forskerne bag studiet.
Derfor fastslår forskerne, at jo mere tid, vi bruger med vores ældre familiemedlemmer, jo længere tid kan de muligvis have igen, før de skal herfra.
Ifølge en række andre forskere er det især ældre mennesker, der har behov for at socialisere. Også i sådan en grad at de i langt højere grad end unge er villige til at gå på kompromis med deres bekendtes fejl og mangler, så længe det sociale behov bliver dækket. Et valg der bunder i en ubevidst overlevelsesmekanisme. Det forklarer Rosemary Blieszner, der er professor på Virginia Tech.
- De (ældre mennesker, red.) er, i forhold til yngre voksen, ret tolerante, når det kommer til deres venners uperfektheder. Man har gjort sig mange flere erfaringer med venskaber, når man er gammel. Man ved, hvad der er - og ikke er - værd at skændes om, forklarer hun.
Rosemary Blieszner bakker dermed op om det tidligere studie og forklarer, at det ikke kun er vigtigt at besøge ens ældre og inviterer dem forbi. Det er ligeså vigtigt at opmuntre dem til at faastholde eller skabe andre venskaber eller realtioner.
På den måde kan vi nemlig håber på, at vi har dem omkring os mange år endnu.
Læs også: Så er det afgjort: Den yngste søskende er forældrenes yndlingsbarn
