Ligesom de fleste mennesker husker at børste tænder om morgenen, så vælger mange også lige at køre en børste gennem håret for ikke at gå ud af døren med en høstak på hovedet.
Man faktisk har dit forsøg på at tæmme din hårpragt den stik modsatte effekt. Sådan lyder advarslen fra kendisfrisøren George Northwood. Det skriver Vogue.
Det opsigtsvækkende råd kommer sikkert som en kærkommen nyhed for mange kvinder, der dermed kan blive liggende i sengen lidt længere, men faktisk er der en god forklaring bag børste-forbudet, lyder det fra George Northwood.
- Du må aldrig nogensinde børste dit hår om morgenen. For det første gør det dit hår mere elektrisk og for det andet vil det også forårsager skader til dit hår, understreger hårspecialisten.
I stedet anbefaler George Northwood, at man bruger sine fingre til at rede håret ud med.
Det særprægede råd vil muligvis få mange kvinder til at klø sig utilfreds i deres uglede hår og undre sig over, hvordan de så skal få deres frisure til at se præsentabel ud. Hertil har George Northwood dog også et par råd.
Han forklarer nemlig, at hemmeligheden bag et flot hår skal findes i planlægning aftenen før. Her bør man nemlig vaske sit hår og efterfølgende gøre det klart til natten.
- Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at du gør dine forberedelser aftenen før, forklarer han og uddyber:
- Men skal sikre sig, at håret er helt blødt og fuldstændig tørt (efter badet, red.) og så sætte det op i en stram og pæn knold nederst i nakken, forklarer han og understreger, at håret skal drejes i den samme retning, inden man sætter det fast i knolden.
Når man vågner om morgenen tager man knolden ud, hvorefter man kan køre et par fingre gennem håret sammen med en olie eller en serum, der skal få bugt med de sidste krusede hår.
Dermed er der altså både flot hår og ekstra tid at snooze i, hvis du husker at gøre dine hår-forberedelser om aftenen.