De sociale medier flyder med billeder, som af den ene eller anden grund deles flittigt.
Det kan være billeder af dyr eller børn, som er så søde, at man bare må dele dem, eller det kan være billeder af optiske illusioner, som forvirrer folk (ligesom den i artikellinket herunder).
Det kan også være billeder, som ved første øjekast ser helt almindeligt ud, men som efter nærmere eftersyn viser sig at have en detalje, som ændrer historien fuldstændig.
Sådan et billede kan du se herunder, og det er blevet delt VILDT på de sociale medier. Måske kan du se hvorfor? (Hvis ikke kan jeg afsløre, at du skal kigge i bunden af billedet).
Foto: Imgur
Billedet blev delt af en bruger på det sociale medie Imgur, og brugere af mediet opdagede hurtigt, at der var noget helt galt! Der lå en person på gulvet bag brudeparret.
Nogle gættede på, at det var en form for joke, men ifølge mediet Sosialnytt er billedet skam ægte og autentisk. Det blev taget i det øjeblik, brudeparret fik af vide af præsten, at de skulle kysse, og tilfældigvis besvimede én af brudepigerne samtidig.
Det var dog hverken på grund af nervøsitet eller for meget alkohol, har bruden, der delte billedet, forklaret. Brudepigen besvimede nemlig på grund af ekstrem varme og alt for lidt væske.
Heldigvis kom hun hurtigt på benene igen og fik det godt! Men nu har hun skabt et bryllupsbillede, som brudeparret formentlig aldrig glemmer.