De konkurrerede om at blive den første til at få en bøde: Da politiet stoppede ham, skete der noget vildt

Mathias Madsen

10 uger siden

|

10/10/2024
Viralt
Foto: ChiccoDodiFC/Shutterstock
Foto: ChiccoDodiFC/Shutterstock
Selvom de fleste forsøger at undgå at få bøder, så er der tilsyneladende nogen, som forsøger at få det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste bilister overholder færdselsloven. Mange gør det, fordi de ikke har samvittighed til andet, fordi de tror på et civiliseret retssamfund, eller fordi de ikke ønsker at være til fare for andre, men nogle gør det udelukkende, fordi de ikke vil have en bøde.

For nogle bilister er det således risikoen for at få en stor bøde eller at få frataget sit kørekort, der gør, at de overholder fartgrænserne, stopper for rødt og ikke overhaler indenom. De fleste ønsker nemlig ikke at få en regning på flere tusinde kroner, fordi de liiiige skulle lidt hurtigere hjem.

Det er dog tilsyneladende ikke tilfældet for alle. I hvert fald besluttede to gutter sig forleden for at konkurrere om, hvem af dem der hurtigst kunne få en bøde fra politiet.

De satte sig derfor ud i hver deres bil og kørte på vejene for at finde en politibetjent, som kunne give dem en bøde, og det lykkedes meget hurtigt den ene af dem at finde politiet.

Da han kom kørende, så han nemlig en politibil, som holdt i vejkanten, og han satte derfor farten op og overhalede en bil indenom via nødsporet.

Det fik naturligvis politiet til at stoppe ham, men han endte alligevel ikke med at få en bøde. Hvorfor kan du se i videoen herunder, som de to gutter har delt på de sociale medier.

Den anden af de to gutter opdagede altså, at hans kammerat allerede var blevet stoppet af politiet, og fordi han ikke ønskede at tabe konkurrencen, besluttede han sig for at trykke speederen i bund og drøne forbi politiet og hans ven, som holdt i vejkanten.

Det fik, som du kan se i videoen, politibetjenten til at udbryde: "Det er din heldige dag," hvorefter han løb tilbage til sin patruljebil for at eftersætte kammeraten, som netop var drønet forbi i alt for høj fart.

Om kammeraten endte med at blive stoppet og få en bøde og dermed vinde konkurrencen, melder historien intet om, men det gjorde han formentlig.

De to gutter har i hvert fald formået at gå viralt på de sociale medier, og videoen er således blevet set flere hundredetusinde gange bare på Instagram, og den har i skrivende stund næsten 250.000 'likes' på det sociale medie.