Birgit glemte p-billetten i automaten: Du hun kom tilbage til bilen, havde p-vagten efterladt denne besked

admin

440 uger siden

|

15/07/2016
Tidligere på ugen krydsede Birgits veje en p-vagt, som har fået hende til tasterne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Birgit Lykkegaard havde de bedste intentioner, da hun i tirsdags skulle parkere i forbindelse med en tur til fra København til Aalborg.

Efter at have parkeret trak den travle kvinde fra Ranum en p-billet i automaten og strøg videre. Den lille men væsentlige detalje med, at p-billetten blev liggende i automaten og aldrig fandt vej til forruden, overså Birgit Lykkegaard.

- Det opdager vi ikke engang, før vi kommer tilbage til bilen og finder en lap under vinduesviskeren. Jeg når at blive rigtig ærgerlig og irriteret på mig selv, inden jeg får set, hvad der egentlig står på sedlen, forklarer Birgit i et Facebook-opslag om oplevelsen med den glemte p-billet.

Læs også: Alices p-skive var gået i stykker, så hun skrev tidspunkt på et stykke papir - fandt denne besked fra p-vagten i forruden

En meget overrasket Birgit læste sedlen, som viser sig at være fra en p-vagt ved navn Nils, som havde fundet en herreløs p-billet.

Niels’ besked lød:

"Kære kunde. Jeg fandt en p-billet i en automat og kunne se, at du manglede en. Derfor får du den. Nu sparede du 750 kroner, som du kan bruge på bøffer og rødvin. Hilsen Niels, Q-Park”.

Birgit Lykkegaard blev så glad for, at p-vagten valgte at hjælpe hende i stedet for at give hende en bøde, at hun kort efter skrev et opslag på Facebook, hvor hun takkede den venlige p-vagt, som hun håbede ville læse med.

Læs ogsåBetina gik grædende på gaden midt om natten: Pludselig dukkede Hassan op og ringede efter sine venner

Torsdag lykkedes det den heldige nordjyde at finde frem til Niels, fremgår det af et nyt opslag på Facebook.

- Jeg kan fortælle, at jeg i dag har snakket med Niels og en af hans kolleger, da jeg kørte ud for at aflevere en flaske rødvin til ham. De er glade og lige så overvældede som jeg, over den store opmærksomhed selv i København og hele landet. De er ikke vant til at få ros, omend det ikke er første gang, de har været flinke, skriver Birgit Lykkegaard sammen med et billede af gaven til Niels. 

Nedenfor ses p-vagtens hilsen til Birgit: 

 

Foto: Facebook.