Amanda er nybagt mor og deler modigt foto efter fødsel: Dette er moderskab

Henrik Rothenbücher

183 uger siden

|

18/06/2021
Viralt
Amanda Bacon
Amanda Bacon
Den nybagte mor Amanda Bacon valgte at dele et billede kort efter fødslen. Et billede hun kalder "Ucensureret moderskab".

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Amerikanske Amanda Bacon er nybagt mor. For tiden bliver hun hyldet på de sociale medier for at vise et hudløst ærligt billede af sig selv i lige netop denne rolle.

Torsdag lagde Amanda Bacon nemlig et billede på det sociale medie Facebook, hvor hun har en stor ble på, kort efter sin fødsel.

Det skriver Daily Mail.

"Ucensureret moderskab," kalder Amanda Bacon sit billede.

"Jeg deler dette billede, fordi det er ægte. Dette er moderskab; det er råt, fantastisk, rodet og virkelig morsomt blandet sammen i ét. At få en baby er en smuk oplevelse, og virkeligheden om tiden lige efter bliver der ikke talt nok om. Og den bliver helt sikkert ikke fotograferet nok," skriver Amanda Bacon til billedet på Facebook.

"Nogle mennesker finder det nok ubehageligt, men hvorfor? Jeg forstår det seriøst ikke. Det er nok fordi der ikke bliver talt om denne del. Vi burde alle prøve at omfavne alle aspekter af fødslen inklusive øjeblikke som dette. Og gøre det med en sans for humor. Intet siger velkommen til moderskabet som en bedårende baby og en stor mor-ble (red.)," tilføjer hun.

Amanda Bacon

Noget tyder på, at der er mange mødre rundt omkring, der alle kan relatere til Amanda Bacons ærlige opslag.

I løbet af de første 19 timer fik hendes billede nemlig 294.000 reaktioner. Det blev delt knap 86.000 gange og fik mere end 67.000 kommentarer.