Æsel stak af i 2019: Fundet fem år senere et meget overraskende sted

Mathias Madsen

21 uger siden

|

25/06/2024
Viralt
Foto: Instagram / Max Fennell
Et æsel, der stak af fra sit hjem i 2019, har tilsyneladende fundet en ny familie - men det er ikke blandt hverken mennesker eller dens artsfæller.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2019 mistede Terrie and Dave Drewry fra byen Auburn i den amerikanske delstat Californien deres æsel, Diesel, da Dave Drewry var ude at vandre sammen med Diesel nær Clear Lake i Californien.

Diesel blev ifølge BBC pludselig bange og stak af, og selvom parret og flere af deres venner i de følgende dage ledte intenst efter det elskede æsel, så lykkedes det aldrig at finde ham.

Drewry-parret opgav derfor hurtigt at finde Diesel igen, og som årene gik uden andre spor end én optagelse fra et vildkamera, hvorpå man kunne se Diesel, affandt parret sig med, at de formentlig aldrig ville få deres æsel tilbage.

Det var dog kun indtil for nogle måneder siden, da triatleten Max Fennell var på jagt i selvsamme naturområde, hvor Dave Drewry sidst så Diesel.

Under sin jagt stødte den unge amerikaner nemlig på en flok wapiti-hjorte, som gik sammen med et dyr, der ikke ligefrem lignede en hjort af nogen art.

Da Fennell tog et nærmere kig, opdagede han til sin store overraskelse, at ét af dyrene i flokken var et æsel, og han fandt derfor straks sin mobiltelefon frem og begyndte at filme.

Videoen blev delt på hans profil på Instagram, hvor han i skrivende stund har mere end 20.000 følgere, og der gik ikke længe, før internettets 'magiske kræfter' førte videoen til Dave Drewry, som straks genkendte æslet på videoen som værende Diesel, der forsvandt for ca. fem år siden.

"Nok én af mine vildeste jagtture til dato. Jeg stødte ind i en flok wapiti-hjorte, som havde adopteret et æsel. Jeg kan ikke komme mig over synet, og jeg er forbløffet over, at æslet faktisk ser glad og sund ud!" skrev Fennell til videoen, og i kommentarfeltet svarede Dave Drewry kort efter:

"Det er faktisk Diesel. Han slap væk fra mig, mens jeg pakkede nogle ting ud i det område for 5 år siden. Det var hjerteskærende dengang. [red. Jeg er] glad for at se, at han hjælper flokken med at vokse."

Med visdom om at Diesel lever et - omend atypisk - så tilsyneladende godt og lykkeligt æselliv i naturen, så besluttede Drewry-parret, at Diesel skulle have lov til at blive sammen med sin nye 'familie', og det er faktisk en såkaldt win-win situation, hvis man skal tro én af dem, som har kommenteret på videoen.

Ifølge ham har æsler nemlig et "urinstikt om at hade og angribe hunde. Ulve, ræve osv.... På en eller anden måde ved de [red. hundene] det og har en instinktiv frygt for æsler [...]."

"Æslet tilstedeværelse beskytter måske flokken fra angreb," har han forklaret og uddybet, at forholdet mellem de to forskellige slags dyr derfor formentlig uden dyrenes viden er meget "gavnligt."

Videoen med Diesel er på 12 uger blevet set mange hundredetusinde gange, og den har i skrivende stund fået mere end 160.000 'likes'.

Dave Drewrys kommentar om, at det er Diesel, der er på videoen, har desuden fået næsten 13.000 'likes'.