8 ting din søster altid vil gøre for dig, fordi hun elsker dig

Marie Vang

363 uger siden

|

02/01/2018
Viralt
Din søster elsker dig. Her er 8 ting hun altid vil gøre for dig.
Din søster elsker dig. Her er 8 ting hun altid vil gøre for dig.
Det ene øjeblik hader I hinanden som pesten, det næste elsker I hinanden som aldrig før.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selv når du er uvenner med din søster, så ved du, at hun alligevel elsker dig - for intet bånd er stærkere end det mellem søstre.

I er vokset op sammen og har en masse minder sammen, I kender hinandens svagheder og styrker og vigtigst af alt, så ved I, hvordan I kan trøste hinanden i svære tider.

Din søster er der altid for dig og du er der altid for hende.

Vi har samlet en liste med ting, din søster altid vil gøre for dig, fordi hun elsker dig:

1. Hun vil altid være der, når du har brug for hende
Hun kan måske ikke løse alle dine problemer for dig, men hun er der altid, og hun lytter til samtlige af dine problemer - selv de små ubetydelige ting i dit liv. Du vil aldrig stå overfor et problem alene, når du har en søster.

2. Hun vil altid være ærlig (irriterende ærlig)
Sandheden skal man høre fra fulde folk… og søstre. Selvom det kan være enormt irriterende, når din søster gang på gang taler dårligt om dine nyeste flirter og altid finder ulemper i stedet for fordele, så er det kun fordi, hun elsker dig. Hun vil dig altid det bedste og derfor sætter hun høje krav til alle mænd i dit liv.

3. Hun vil altid sidde ved siden af dig til familiearrangementer
Hvis din sjofle onkel Jørgen sætter sig ved siden af dig til årets julefrokost, så vil din søster altid sætter sig i nærheden, så du ikke skal udsættes for sjofle kommentarer alene. Sammen er I stærke.

4. Hun vil altid heppe på dig
Hun ved, det har været et hårdt år for dig, men hun vil altid bakke dig op og heppe på dig. Kæresten er gået fra dig, chefen har afskediget dig og din mor er desperat efter børnebørn - når alt virker uoverskueligt og trist, så vil din søster, måske som den eneste, altid se lyspunkter. Med din søsters opbakning er alt muligt.

 5. Hun vil altid låne dig tøj og makeup
Da I var små, syntes hun det var pisse irriterende, når du stjal tøj fra hendes klædeskab. I dag låner hun dig glædeligt den kjole, du netop mangler til weekendens fødselsdagsfest. Hun skal nok sørge for, at du kommer til at se bragende lækker ud.

6. Hun vil aldrig give slip på dig
En person der elsker dig, så meget som din søster gør, vil aldrig give slip på dig. Selv når du er den værste udgave af dig selv, og andre ikke længere kan holde dig ud, så vil din søster aldrig lade dig stå alene. Hun ved, at hun er den eneste, der kan hjælpe dig og hun giver ikke op.

7. Hun vil altid kunne give gode råd
Er din søster ældre end dig, er der stor sandsynlighed for, at hun allerede har oplevet det, du i år skal gå igennem. Lær af hende og lad hende endelig øse ud af sine erfaringer.

8. Hun vil altid være den bedste gave, du nogensinde har fået
Da din søster blev født, gav dine forældre dig den bedste gave, du nogensinde vil få. Heldigvis kan hun ikke byttes og du slipper aldrig for hendes selskab - dejligt ikke?

Læs også: 7 kvinder afslører: Dette tænder os lige med det samme