22-årig ung mor gik til lægen med blå mærker - Ugen efter var hun død

Henrik Rothenbücher

118 uger siden

|

20/09/2022
Viralt
Foto: Giofundme
Foto: Giofundme
En ung mor på 22 år gik til lægen med nogle besynderlige blå mærker, hun pludselig havde fået. Lægen sendte hende hjem med en forfærdelig besked, og blot en uge efter gik hun bort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste mennesker er vant til at få blå mærker her og der på kroppen, men de er også vant til, at de forsvinder igen.

Den 22-årige sundhedsassistent Sarah Armstrong fik pludselig nogle besynderlige blå mærker, uden at hun havde slået sig. Hun valgte derfor at gå til lægen, og her fik hun en besked, som ingen har lyst til at høre.

Ifølge det britiske medie Daily Mail, fortalte lægen hende, at hun var blevet ramt af en akut Myeloid leukæmi-diagnose, som er en sjælden form for kræft.

Blot en uge efter hendes besøg ved lægen døde Sarah Armstrong.

Samler ind til begravelsen

Sarah Armstrong tog til lægen den 24. januar 2020, hvor hun fik sin diagnose, og allerede fem dage efter påbegyndte hun sin kemoterapi.

Det nåede hun kun at få en enkelt gang, inden hun den 1. februar fik et slagtilfælde, som tog livet af hende.

Foto: Gofundme

Den 22-årige kvinde efterlader sig sin mand og deres blot 2-årige datter, som kommer til at vokse op uden en mor.

Familien havde ikke særligt mange penge, og derfor blev der startet en indsamling, som skulle hjælpe med at finansiere Sarahs begravelse samt støtte manden og datteren.