Forskere jubler: Nu kan katteallergikere snart få allergivenlige katte med pels

Mathias Madsen

141 uger siden

|

08/04/2022
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Snart kan selv katteallergikere måske have helt almindelige katte som kæledyr.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skyldes at amerikanske forskere ifølge Illustreret Videnskab mener, at de har fundet en løsning. 

De begyndte at undersøge problemet, fordi hele 15 procent af verdens befolkning faktisk lider af katteallergi. Et tal som kun bliver større og større med tiden.

Alligevel er katte ét af de mest populære kæledyr over hele verden, og det siger derfor sig selv, at en løsning på katteallergikernes løbende røde øjne og nys vil blive taget godt imod. 

De amerikanske forskere har nu fundet ud af, at de kan fjerne det protein, som er skyld i de allergiske reaktioner, hvis de 'bare' ændrer på to gener i det elskede kæledyrs celler. 

Det vil sige, at vi er ét meget stort skridt tættere på at skabe en kat, som allergikere kan tåle, og her taler vi ikke om en hårløs kat, men derimod om en kat med pels. 

Det er nemlig ikke selve kattens pels, som allergikere ikke kan tåle, men derimod et lillebitte protein kaldet Fel d 1, som katte udskiller gennem deres tårer og spyt. 

Proteinet ender i kattens pels, når den renser sig selv med tungen, og herfra sætter den sig i enhver krog i katteejerens hjem, når katten med tiden smider pelsen. 

De amerikanske forskere har haft succes med at ændre to gener i katte ved hjælpe af det genetiske værktøj CRISPR og derved undgå, at det skadelige protein overhovedet bliver dannet. 

Det vil sige, at vi måske ikke skal vente længe endnu, før allergikere kan få sig en dejlig pelset kat med hjem uden at skulle bekymre sig om nys, røde øjne og en kløende næse.