Forskere: Folk med store øjenbryn har dette negative personlighedstræk

Nils Würtzenfeld

341 uger siden

|

14/06/2018
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Har du store øjenbryn? Så siger det muligvis noget mindre heldigt om din person, slår forskere fast.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tykke, tynde, buskede eller plukkede.

Der findes et hav af forskellige former og faconer, der har til formål at optimere dine øjenbryn, men faktisk siger dine bryn ikke bare noget om dit udseende og fremtoning.

De siger også noget om din personlighed.

Det påstår i hvert fald en række forskere på University of Toronto, der er nået frem til en opsigtsvækkende opdagelse. Det skriver Mirror.

I en stor undersøgelse blandt en række frivillige forsøgspersoner, er forskerne nemlig nået frem til den konklusion, at personer med tykke, velplejede øjenbryn oftere er mere narcissistiske end andre.

Har du også tykke bryn? Foto: Shutterstock

I forbindelse med studiet tog forskerne billeder af alle forsøgspersonerne, hvorefter de præsenterede dem for en test, der skulle afgøre, hvor narcissistisk anlagte forsøgspersonerne var.

Ved at sammenligne de mest narcissistiske forsøgspersoner med hinanden fandt man et fællestræk: Deres øjenbryn.

Det viste sig nemlig, at de forsøgspersoner, der havde store, tykke eller kraftige øjenbryn, som samtidig var plejede, også udviste de mest narcissistiske træk.

Og for at tjekke efter valgte forskerne at klippe billederne til, så kun folks øjenbryn var synlige. Herefter viste man billederne af de mange bryn til en kontrolgruppe, der blev bedt om - alene ud fra folks bryn - at pege på dem, som man fandt mest narcissistisk.

Her pegede kontrolpersonerne i overvejende grad på de personer, der i forvejen fremstod narcissistisk ifølge personlighedstesten.

Dermed kunne noget tyde på, at ens øjenbryn på flere parametre sladre om, hvor selvoptaget man er.