Det er let at blive fanget af en TV-serie sent om aftenen, især når Netflix teaser med endnu et afsnit. Pludselig er et afsnit blevet til tre, og så er klokken 2 om natten.
Det er bestemt ikke den perfekte opskrift på at være frisk og veludhvilet dagen efter, men det er faktisk ikke en af de mest oplagte grunde til, hvorfor du går og føler dig i træt i hverdagen.
Ifølge det amerikanske center for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse, var 30 % af alle besøg hos lægen grundet en følelse af træthed, hvor også hovedpine, ømme muskler, svimmelhed og humørskift blev nævnt.
Mange af disse har problemer med træthed, selvom de får minimum otte timers søvn om dagen, og hvis du er blandt dem, så kan det være, at du skal læse ekstra godt med.
1. Søvnapnø
Det er de færreste, der selv finder ud af, at man er ramt af søvnapnø. Søvnapnø gør det ved kroppen, at man holder pause flere gange i løbet af natten med sin vejrtrækning. Op til 100 gange i løbet af en nat er slet ikke unaturligt.
Et tegn på at man har søvnapnø, er blandt andet, hvis man har svært ved at falde i søvn igen, hvis man vågner midt om natten.
”Når folk med søvnapnø bliver vækket, så gør de det ofte med mere adrenalin end dem, der ikke har søvnapnø. De vil derfor være med vaske, når de vågner, og derfor have svære ved at falde i søvn igen,” fortæller Dr. Dan Root, der er søvnspecialist i Oregon.
2. Anæmi
Når bærer for lidt ilt med rundt, hedder det anæmi. Anæmi kan medføre, at du føler dig træt, fryser eller har svært ved at trække vejret. Den mest hyppige årsag til Anæmi skyldes manglende jern.
En blodtest kan hurtigt afsløre, om man lider af Anæmi, og er det tilfældet, så anbefales det, at man tilføjer ekstra jern til sin kost. Det er blandt andet rødt kød og fisk. Studier viser at vegetarer oftere vil blive ramt af anæmi end folk, der spiser kød.
Er man vegetar, bør man spise flere planter med jern. Det er blandt andet sorte bønner og spinat.
3. Depression
Et studie fra 2018 viste, at mere end 90 % af folk med en depression, er ramt af udmattelse. Selv en mild depression kan efterlade dig med følelsen af træthed.
”Udmattelse er ofte et advarselstegn på, at vi er på vej ind i en periode med depression,” fortæller Stacee Reicherzer, der er professionel vejleder ifølge Myfitnesspal.
Flere med depression der ikke får behandling vil ofte have manglende lyst til de ellers normale interessere, samt en manglende appetit. Kommer man i behandling, kan det hjælpe til, at man får forbedret humør, spisevaner og søvnrytme, hvilket i sidste ende bør hjælpe på ens energi.
4. Din mobiltelefon
Du kender sikkert det med, at hver gang der lige er en kort pause eller hvis du keder dig, så hiver du telefonen frem. Din telefon fylder dig med informationer, enten i form af viden fra nyheder, smalltalk eller ligegyldige ting.
Så mange informationer på kort tid flere gange i løbet af dagen, når du egentlig skulle holde pause, vil være med til at køre dig ud. Forskning har vist, at folk er mere udmattede sent på eftermiddagen, hvis de har siddet med snuden begravet i telefonen meget af dagen, modsat hvis de har brugt pausen på at gå en tur eller holde hovedet i ro.