Vanvittig video fra dansk motorvej: Cyklist er centimeter fra voldsomt sammenstød

Mathias Madsen

139 uger siden

|

19/04/2022
Viralt
Foto: Facebook / Teddy Ostergaard
Foto: Facebook / Teddy Ostergaard
En optagelse viser, hvordan politiet kører forbi en cyklist, som cykler i nødsporet på en motorvej, helt uden at gøre noget, og det er MEGET tæt på at ende helt galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste ved, at en motorvej ikke er et sted for cykler eller gående. 

Det ligger endda i ordet MOTORvej, men alligevel sker det, at cyklister, knallertførere, gående og lignende forvilder sig ned på motorvejen.

Netop en cyklist forvildede sig i sommeren 2017 ned på motorvejen mellem Ballerup og Ishøj, og en video har fanget en lille del af hans cykeltur, som var uhyggelig tæt på at koste ham livet. 

Videoen er optaget på et 'dashcam' af en bil, som fulgte efter cyklisten i nødsporet, og er blandt andet for nyligt blevet delt i facebookgruppen 'Danish Dashcam'.

Videoen blev oprindeligt delt d. 14. juni 2017 og er siden blevet set mere end 850.000 gange, og det er ikke uden grund. 

Det er nemlig ikke hver dag, at man ser en cyklist på motorvejen, som man gør i videoen, som kan ses herunder:

Endnu vildere er det måske, at en stor blå bus med skriften 'POLITI' på siden drøner lige forbi cyklisten uden at stoppe vedkommende eller gøre noget ved den farlige situation cirka 8-9 sekunder inde i klippet. 

Videoen fortsætter med at vise, hvordan adskillige biler drøner forbi cyklisten i voldsom høj fart, mens han stille og roligt cykler videre i nødsporet. 

Hen mod slutningen af klippet bliver det endnu mere uhyggeligt, da cyklisten begynder at kigge sig over venstre skulder, slingre og tilsyneladende forbereder sig på at krydse motorvejen. 

35 sekunder inde i videoen giver han tegn til at dreje ved at række venstre arm ud og begynder at krydse de to spor. 

En manøvre som selvsagt er vanvittig farlig, og som også er centimeter fra at koste ham livet, da han kun med nød og næppe undgår at blive kørt ned af en lastbil.

Foto: Facebook / Teddy Ostergaard

Herefter opgiver han sit forsøg på at krydse motorvejen og kører ind i nødsporet igen, hvor endnu en bil stopper op og følger efter manden med blinklyset tændt. 

I kommentarfeltet til videoen på Facebook beskriver en mand, hvordan cyklisten har cyklet hele vejen fra Ballerup til Ishøj; en tur på næsten 20 kilometer. 

"Det var mig der stoppede den tosse.. [...] Lige efter han lavet det nummer med at dreje ud stoppede jeg ham i nødsporet .. Det var en hjemløs polak. Han forstod ikke et kvæk engelsk. Men han havde cyklet fra ballerup til Ishøj uden nogen havde standset ham. Utrolig," har vedkommende således skrevet.