Efter usædvanlig blæsende lørdag: TV2-vejret melder om vejrskifte søndag

Mathias Madsen

18 uger siden

|

07/07/2024
Vejret
Foto: Shutterstock
Hvis du var træt af vejret i går, så er der gode nyheder i dag.

Dagens topnyheder

Hvis man kigger i kalenderen, vil man opdage, at det er højsommer, men hvis man kigger ud ad vinduet, kan man godt blive i tvivl.

Selvom mange danskere i disse dage har sommerferie, så er det nemlig ikke ligefrem sommervejr med sol og blå himmel, der har præget Danmark de sidste par dage. Tværtimod har der været godt gang i blæsten, ligesom det har stået ned i stænger de fleste steder i landet.

Ifølge TV2 Vejret er der dog heldigvis vejrforandringer i sigte! Hvilket du måske allerede har opdaget søndag formiddag, hvis du har kigget ud ad vinduet.

Ekstremt blæsende

Lørdag d. 6. juli blev den mest blæsende julidag i 26 år, og derfor vil det formentlig glæde mange at høre, at vinden i den grad tager af søndag.

Det lavtryk, som i går førte til skybrud og voldsom blæst, er nemlig ved at forsvinde fra Danmark, og det betyder, at danskerne søndag kan forvente langt mindre vind og regn.

Søndagen bliver godt nok ikke med 28 grader, fuld sol og blå himmel, men ifølge TV2 Vejret vil ugens sidste dag byde på mere "almindeligt" dansk sommervejr.

Det betyder, at selvom der kommer byger, så er de "få, forholdsvis lette og ret kortvarige," hvilket må siges at være en opgradering fra de sidste par dages våde vejr.

Mange danskere kan desuden se frem til en søndag HELT uden regnvejr.

Sløje temperaturer

Temperaturerne har dog stadig lidt vej, før det rigtig føles som sommer, og de fleste danskere vil således kun opleve 16-20 grader søndag, men som vi gradvist kommer op ad dagen, vil vinden lægge sig mere og mere, og det vil derfor helt naturligt føles lunere og lunere.

Kun den nordlige del af Jylland vil fortsat være plaget af rimelig hård vind.

Aarhus og København forventes at blive de varmeste steder i landet med temperaturer, som måske sniger sig over 20 grader.