Umut Sakarya trækker sig fra Vild med Dans

Henrik Rothenbücher

268 uger siden

|

31/10/2019
Underholdning
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Umut Sakarya vil ikke være blandt danserne i morgen aften, når der igen er Vild med Dans. Det skyldes, at han har trukket sig fra programmet på grund af de mange negative kommentarer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Umut Sakarya har været et vildt bekendtskab i denne sæson af ‘Villd med Dans’. I det første program var kokken den helt store favorit til at ryge ud af programmet, men overlevede, og har sidenhen været blandt favoritterne til at nå langt.

Det skyldes særligt, at han har fået masser af opbakning fra folk på de sociale medier, og det skabt en ny ‘Allan Simonsen-stemning’ hvor mange tv-seere har været rasende over, at Umut der aldrig scorede højt hos dommerne, fik lov til at fortsætte i programmet.

Nu har de utilfredse tv-seere så fået deres vilje, for kendiskokken Umut Sakarya har valgt at trække sig helt ud af ‘Vild med Dans’ og det skyldes de mange negative kommentarer, som amatørdanseren har modtaget i løbet af sæsonen.

Kommentarerne er dog spidset til, og det er altså det, der får Umut Sakarya til at forlade Vild med Dans.

“Jeg har lært, at man skal sige fra, når noget bliver for meget, og jeg er ved at knække over nu. Alt det hate, der er kommet på de sociale medier gennem hele sæsonen, er blevet endnu vildere,” skriver Umut Sakarya på sin Instagram-profil.

Herunder kan du se et screenshot Umut har taget, hvor han bliver svinet til af en person, der mener, at man skal koge suppe på Umut. 

"Derfor har jeg valgt at trække mig fra Vild Med Dans. De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter," lyder det fra Umut i sit opslag.

TV2 har bekræftet, at kendiskokken har trukket sig for programmet, og det vil højst sandsynligt betyde, at ingen dansere kommer til at forlade Vild med Dans i morgen aften.