Ung TV 2-stjerne fik hjertestop under løbetur: Nu deler han nyt om helbreddet

Kamille Isaksen

23 uger siden

|

12/07/2024
Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2-stjernen er fortsat indlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For lidt over en uge siden blev Nicolai Klejs Madsen, som er kendt fra TV 2-programmet 'Først til verdens ende', indlagt efter et hjertestop under en løbetur på sin ferie i Portugal. 

Under løbeturen faldt Nicolai pludselig om, og hele situationen blev først meget mere alvorlig end først antaget. 

I et opslag på Instagram fortæller han, at han ikke husker noget fra selve hændelsen, men hans kæreste var hurtig til at handle.

Hun ydede øjeblikkelig førstehjælp, hvilket reddede hans liv. "Min seje kæreste reagerede lynhurtigt, vendte mig rundt, mærkede efter puls og vejrtrækning (der ikke var tilstede) og påbegyndte førstehjælp, imens hun råbte på hjælp og en ambulance," skriver Nicolai i et opslag. 

Efter et par minutter vågnede han "chokeret og forvirret" op igen og blev kørt til det nærmeste hospital.

Stadig indlagt 

Efter hjertestoppet blev Nicolai indlagt på kardiologisk afdeling i Portugal, hvor han har været under konstant observation og gennemgået en række undersøgelser. 

Nicolai fortæller, at han får målt blodtryk flere gange dagligt og er under konstant overvågning med dioder, der måler hans hjerterytme. 

Han har også fået foretaget en ultralydsscanning og en 24-timers Holter-monitorering, der registrerer hjerterytmen over en længere periode.

Lægerne har fundet en minimal irregularitet i hans hjerterytme, men de fleste af hans testresultater er normale.

Selvom det endnu er uvist, hvornår Nicolai kan vende tilbage til Danmark, er han optimistisk. "De danske læger begynder vist nu at iværksætte hjemrejse til Danmark, hvor en læge flyver herned, og så håber jeg at komme hjem inden alt for mange dage," skriver han.

Nicolai er taknemmelig for den støtte, han har modtaget fra både sin kæreste, Cecilie, og sin far, der begge er hos ham i Portugal. 

Han udtrykker også sin taknemmelighed over for Falck Global Assistance og de mange varme beskeder fra venner og fans.

Du kan læse hele opdateringen her: