‘Badehotellet’-stjerne deler intime detaljer om sexlivet: “Jeg ved, hvad jeg vil have”

Kamille Isaksen

24 uger siden

|

10/07/2024
Underholdning
Foto: TV 2
'Badehotellet'-stjernen sætter ord på sexlivet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hun er et kendt ansigt blandt mange danskere, og senest har hendes medvirken i den populære TV 2-serie ‘Badehotellet’ skabt store overskrifter. 

I TV 2-serien danner hun par med karakteren hr. Madsen, og i deres ægteskab var det tydeligt at se, at hr. og fru. Madsen stadig havde en seksuel kemi efter mange års ægteskab. 

I Elisa Lykkes podcast ‘Saftigt’ sætter skuespilleren nu ord på, at hendes sexliv heller ikke er kedeligt på den private front. 

Anne Louise Hassing har i en alder af 56 nemlig fundet en ny glæde og selvtillid i sit sexliv. 

I podcasten deler hun sine erfaringer og indsigt i, hvordan singlelivet har påvirket hendes syn på sex og intimitet.

I podcasten bliver Anne Louise Hassing spurgt, om hendes sexliv har ændret sig sammenlignet med for 15 år siden. Hertil svarer skuespilleren både ja og nej, idet hun bemærker, at frekvensen kan variere med tiden. 

Skuespilleren påpeger, at man nok “knalder mere derudaf”, når man er et ungt menneske, mens hun understreger, at der med alderen kommer andre prioriteter og behov.

Et særdeles tilfredsstillende halvt år

Alligevel afslører hun, at hendes seksuelle oplevelser for nylig har været særdeles tilfredsstillende. "Inden for det sidste halve år har jeg haft noget megadejlig sex, bedre end nogensinde, fordi jeg ved, hvad jeg vil have," siger hun

For Anne Louise Hassing er kommunikation nøglen til et godt sexliv, især i en moden alder. 

Hun fremhæver vigtigheden af at kunne udtrykke sine ønsker og behov klart. "Kommunikation er kodeordet, når vi har vores alder. Det er også dét, jeg tænder på," forklarer hun, selvom hun også tilføjer, at hun stadig finder en fysisk tiltrækning vigtig.

‘Badehotellet’-stjernen understreger også, at en mand med intelligens og interesse for hendes tanker og følelser kan være ekstremt tiltrækkende. 

Selvom hun ikke har en fast partner i øjeblikket, er Anne Louise Hassing tilfreds med sit nuværende sexliv. 

Hun joker med Elisa Lykke om, hvornår hun sidst havde sex, og fortæller, at det var omkring 14 dage siden