Underholdningsgigant vil overgå Disneyland i Paris: Har købt kæmpegrund nær Danmark

Mathias Madsen

25 uger siden

|

26/06/2024
Inden for en overskuelig årrække åbner Europas første Universel-forlystelsespark formentlig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Disneyland Paris er navnet på et underholdsningskompleks i Paris, som består af to forlystelsesparker, seks hoteller, ét campingområde og et hav af butikker og restauranter, og komplekset er blandt Europas største, ligesom det er Europas mest besøgte.

Hvert år besøger mere end 15 millioner mennesker stedet, men det har en ny underholdningsgigant ifølge Sky News planer om at overgå.

Universal Destinations & Experiences har nemlig netop købt en 2 kvadratkilometer stor grund nær byen Bedford, som ligger i England nord for London.

Den store grund er startskuddet på et projekt, som efter planen skal ende ud i en Universal forlystelsespark i stil med dem, som findes i USA, og målet med parken er at overgå Disneyland i Paris og blive europæernes nye foretrukne forlystelsespark.

Parken skal naturligvis bestå af massevis af forlystelser og restauranter, og derudover er planen et hotel med mindst 500 værelser.

Det tager tid

Den første del af grunden til den store forlystelsespark ér altså købt, men en attraktion i den kaliber bliver ikke bygget hen over sommeren.

Det er endnu uvidst, hvornår byggeriet går i gang, men når det gør, vil det ifølge Sky News formentlig tage ca. seks år, før parken er klar til at tage imod de første gæster.

Når den er det, vil det dog være så mange gæster, at parkens indtægter kommer til at kunne mærkes på hele Englands økonomi.

Parken forventes nemlig at skabe ca. 8.000 nye jobs de næste mange år, og under byggeriet forventes selve byggeriet at skabe 20.000 nye jobs. Op mod 5.000 mennesker skal arbejde på at bygge parken på samme tid.

Parken kommer forventeligt til at skaffe en indtægt til den engelske stat på lidt mere end 300 milliarder kroner i løbet af de første 20 år af parkens levetid. Derudover forventes parken at indbringe yderligere ca. 125 milliarder kroner i skatteindtægter i samme periode.

Lederen for nye projekter i firmaet bag parken har udtalt følgende om den fremtidige attraktion: "Jeg kan fortælle, at det bliver en verdensklasse park med alle de oplevelser, som folk vil elske; baseret på de mest populære film, videospil og historier, som folk har nydt i årtier."

Pt. findes der syv Universal-parker i verden; heraf ligger fire i USA, én i Japan, én i Kina og én i Singapore. Parken i England bliver altså den ottende i familien, men den første i Europa.

Til sammenligning findes der seks Disney-parker i verden; heraf to i USA, én i Kina, én i Hong Kong, én i Japan og én i Frankrig. Disney-parken i Orlando i den amerikanske delstat Florida er verdens største forlystelseskompleks, og den består af hele fire forlystelsesparker, to vandland, 23 hoteller og et hav af restauranter og butikker.